Uden udvikling kommer afvikling

Energiøen er netop udvikling!

I tidernes morgen, da visionære politikere (Poul Schlütter) og ditto erhvervsliv igangsatte "Projekt Storebæltsbro", så var der i hele landet skingre protester: "Bombemål for russerne", "skadeligt for miljøet", "tåbelig bortødslen af borgernes skattepenge" og så videre.

Siden broen blev indviet i 1998 har Storebæltsbroen genereret langt mere i indtægter end dens anlægssum og løbende udgifter. Gælden er under kontrol, og der er afsat udbytte til staten.

Så på det rent konkrete økonomiske niveau fungerer broen som en rigtig god investering.

Lyt ikke til nej-sigerne

En analyse fra Transportministeriet og Sund & Bælt viser, at Storebælt har genereret en direkte samfundsøkonomisk gevinst på cirka 379 milliarder. kr. over 50 år – svarende til omkring 9 milliarder kr. årligt – og dette udover de bredere gevinster fra blandt andet produktivitet, erhvervsliv og regional udvikling.

Godt at vi ikke dengang lyttede til "nejsigerne", som jo nok mest siger "nej" som en refleks-reaktion mod "det nye" og mod udvikling. (Det burde ikke være "en gratis omgang" hele tiden at galpe "NEJ" uden i stedet at komme med modforslag, der ellers kan løse opgaven).

Hver gang jeg hører nejsigernes argumenter, så kommer jeg til at tænke på Baron von Münchhausen, som kunne løfte sig selv og hesten op af sumpen ved at hive sig selv i håret.

Den nødvendige udvikling

Men projektet Storebælt er et lærestykke om den nødvendige udvikling. Uden udvikling indtræffer afvikling. De kritiske automat-argumenter, der synes at basere sig på tanken om at "undgå" i stedet for at "opnå", gør jo, at vi aldrig opnår den progressive tilgang til at opsøge mulighederne og ditto løsninger.

Således også med Energiøen. Projektet er stort. Så stort at der ligesom dengang med Storebælt altid kan hives delelementer ud som løftestang for mere eller mindre tvivlsomme argumenter. Og det gøres der flittigt af kritikerne, som stadig botaniserer i diverse rapporter og budgetter, og finder pre-tekstuelle argumenter om underfinansiering, "russiske bombemål" og miljøforurening - ligesom dengang med Storebæltsbroen.

Gevinsten

Men de glemmer at indregne den samfundsøkonomiske gevinst, der - ligesom med Storebælt - er "money in the bank", og som uvilkårligt følger med i sådanne et projekt: Tusindvis af arbejdspladser, muligheder for etablering af uddannelser, vækst for vores erhvervsliv og så videre.

Bornholm er i kraft af vores geopolitiske vilkår særligt udfordret. Vi skal passe på med at "hægte os af" og i stedet "hægte os på". For vi kan ikke selv løse vores udfordringer uden at hægte os på udviklingen i regionerne omkring os. Det være sig Gotland/Sverige, Baltikum, Tyskland og resten af Danmark.

Vi skal turde tænke os som en del af noget større. Uden disse muligheder bliver vi bare en endnu fattigere og en afsuttet underholdnings-ø for turister.

Vi skal løfte Bornholm

Vi i de Konservative Folkeparti har den grundholdning, at Bornholm skal være en selvbærende, bæredygtig og stærk erhvervsregion, hvor privat initiativ, ansvarlig økonomisk styring og respekt for natur og kulturarv går hånd i hånd med innovation og internationalt udsyn.

Vi ønsker et Bornholm, hvor borgerne har frihed til at skabe, virksomhederne har plads til at vokse, og fremtidens grønne løsninger udvikles i samarbejde med det private erhvervsliv.

Og det, kære venner, er lig med ENERGIØ og gerne også P2X - og gerne NU!

Det er tid til at løfte Bornholm ud af suppedasen, hvor de samme 100 millioner kr. skal fordeles år efter år, og hvor sparekatalog efter sparekatalog efterlader os som Peter Plys på jagt efter sine egne fodspor rundt om et træ - eller som at fodre hunden med sin egen hale. For man kan ikke spare sig ud af en krise, men man kan investere sig ud af den. At stoppe udviklingen er lige så lidt konstruktivt som at prøve at stoppe tiden for at spare penge.

Indtægter - ikke kun udgifter

Alle taler om at få styr på kommunens udgifter. Vi, De Konservative, taler i stedet om at få styr på vores indtægter!

Så kære vælgere: Stem os nu sammen om at skabe flere indtægter, så vi kan fordele mere og gøre vores fælles kommune attraktiv for alle - både de ufødte, unge, ældre og tilflyttere - så vi kan overlevere et Bornholm, der er bedre end det, vi modtog.