Rift om børnebøgerne i sommer

Rift om børnebøgerne i sommer
Der er blevet læst masser af børne- og ungdomsbøger i sommer. Foto: Bornholms Folkebiblioteker
NOTITS | KULTUR | 2. SEP • 13:19
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | 2. SEP • 13:19

Der er blevet lånt en masse børne- og ungdomsbøger på Bornholms Folkebiblioteker i sommer. Det er sket i forbindelse med Sommerbogen, der er de danske folkebibliotekers læsekonkurrence for børn på 6-15 år.

De lokale biblioteker har modtaget boganbefalinger og løste læseudfordringer fra 119 børn. Det er 38 flere end i 2024. Alle 119 har fået en bogpræmie.

– Det er helt fantastisk dejligt, at læseglæden spirer, fortæller Lea Wolffbrandt fra Bornholms Folkebiblioteker i en pressemeddelelse.

To bornholmske børn var med i hovedkonkurrencen, og de har modtaget en ekstra bogpræmie.

– Selvom vi ikke fik en bornholmsk vinder i den landsdækkende lodtrækning, er vi meget begejstrede over deltagelsen på Bornholm og håber, at det har været sjovt at være med, fortæller Lea Wolffbrandt.

Hun tilføjer, at nogle børn har taget svære udfordringer op og for eksempel læst en bog på mindst 350 sider, læst hver dag i en uge eller læst en forfatter, de aldrig før har læst.


Foto: Bornholms Folkebiblioteker


Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT