Leder: At dræbe en måge

En måge er faktisk ret stor. Det lægger man mærke til, når den kommer helt tæt på, mens man sidder og spiser sin is eller får sig en hotdog. Så hopper mågen tættere og tættere på, og den har gerne følgeskab af resten af den lokale mågebande, som efterhånden findes i alle danske byer.

Kunne vi moderne mennesker i et privilegeret og veludviklet land som Danmark måske lige bremse os selv lidt

Deres forfærdelige høje skriger skærer sig i tide og utide gennem det fredelige bybillede. Biler, motorcykler, legende børn og festende mennesker, det kan vi klare, men ved mågeskrig sætter vi grænsen. Vi var her trods alt først.

Det er jo ikke kun skrigene. Det er også frækheden. Vi har alle sammen hørt historier om måger, der pludselig har gjort et udfald og er fløjet hen og stjålet noget mad. Altså stjålet noget af vores dyrebare junkfood spækket med kalorier. Hvad bilder de måger sig ind? Vi var her først.

Mågerne må forstå, at byerne tilhører os. Deres habitat er naturen, og vil de have mad, må de sgu fange den selv. De kan ikke bare flyve hen til en pølsebod og betragte, hvordan vores forarbejdede mad bliver stegt i fedt og olie, som så bliver solgt til os. Og ja, mange af os kan ikke spise det hele og ender med at smide noget af det ud, og sådan en halvspist pølse er da en stor fristelse for en måge, som ikke tænker på andet end sin overlevelse. Men derfor skal den stadig hold sig væk fra vores skrald. Det er unaturligt, så forstå det dog, måge!

Ellers må mågerne mærke det på den hårde måde. Ja-ja, de er fredede. Det finder vi en bureaukratisk løsning på. Husk på, det er krig det her. Altså, måger kan slå ihjel. Den ér god nok. Ej okay, slå ihjel og slå ihjel. Altså, der er ét eksempel et måge-relateret dødsfald. Det var i Wales i 2002, hvor 80-årig Wilfred Roby blev angrebet af måger, mens han stod på sit tag, og så faldt han ned. Så måger, de er altså ikke til at spøge med.

Det har de indset i Vordingborg kommune, hvor Stefan Skov fra kommunes Byg, Land og Miljø 21. april udtalte til sn.dk:

– Krigen er brudt ud i forhold til mågerne. Vi har ingen idé om at udrydde mågerne, men vi vil gerne have dem ud af byen og ud i naturen, hvor de hører til.

Vordingborg vil således indsætte jægere til at regulere mågerne i byområdet med riffel.

Se, det er handling! Og som de også understreger i Vordingborg Kommune, så handler det jo ikke om at slå mågerne ihjel. Det handler om at få disse dyr til at indse, at byerne ikke er en del af deres naturlige habitat. Vi var her nemlig først.

Eller var vi nu også lige det?

Kunne vi moderne mennesker i et privilegeret og veludviklet land som Danmark måske lige bremse os selv lidt, når vi sidder og nyder endnu en is på endnu en dejlig dag og føler os generet af, at en måge står og kigger på os?

Ja, det kan være påtrængende, og ja, mågeforældre kan finde på at angribe mennesker, hvis vi kommer for tæt på deres unger. Men derfra og så til at kræve dem udryddet fra bybilledet er en løsning, vi simpelthen burde se os for gode til.

En fredeligere løsning kunne være en robot eller drone, som skræmmer mågerne væk, som bornholmere blandt andet diskuterede på et borgermøde sidste år. Et borgermøde, der netop blev holdt, fordi mågegenen sidste sommer blev gjort til en stor ting i pressen.

Om det skal være med robotter, droner eller noget tredje, så findes der utvivlsomt en fredelig løsning på "mågeproblemet". Men før vi overhovedet tyr til en af disse, bliver vi nødt til at spørge os selv om, om der virkelig er et problem med måger, eller om det bare endnu engang er os mennesker, der er for lade og egoistiske til at ville rumme naturen?