Landbruget står foran et valg – her er ideen om Ø-grisen

Det bornholmske landbrug står foran et valg: Skal vi gøre, som vi altid har gjort, eller for alvor ændre retning?

Først i oktober vandt Bornholm for andet år i træk titlen som årets destination i Danmark. I bedømmelsen indgik øens stærke kulturelle identitet, som den blandt andet kommer til udtryk i vores fødevarer og kunsthåndværk.

Det glæder en gammel koordinator og hans bestyrelse for LAG Bornholm. For siden LAG'ens start i 90'og frem til i dag har det indgået i LAG'ens strategi, at ville støtte udviklingen af nye bornholmske fødevareproducenter og det bornholmske kunsthåndværk.

Udover Bornholmerhanen, Østersølaks og den brede palet af mejeriprodukter fra Sct. Clemens dukkede der nu nye produkter op, som f.eks. gårdslagteriet Mosekærs velhængte slagtegrise eller -kvæg, lokal økologisk mælk, Kjærstrups Chokolade, Boisen Is, Lehnsgård rapsolie, Valsemøllens mel i forbrugervenlige poser, så alle kunne købe det, - og mange mange flere. I Svaneke begyndte Tim Stender at producere øl inde i restauranten, og Jesper Paulsen blev vores første vinbonde. Borngros spottede et marked for lokal distribution af lokale fødevarer, og restauranterne begyndte at fremhæve menuer med lokale råvarer.

Det tog nogle år før turisterhvervet for alvor tog de lokale fødevarer med i markedsføringen. De første år blev de mange nye lokale fødevareproducenter nærmest ignoreret, og det kunne være en kamp at få lov til at placere brochuren med Regional Madkultur ude i velkomstcenteret.

Øens mange turister viste sig dog at være særdeles interesserede, og det blev oplagt at udnytte Bornholm som ”test-markedsførings-ø”. Det er dyrt at teste produkter af på et marked udenfor Bornholm. Men netop den kendsgerning, at de mange turister (læs mulige fremtidige kunder til de bornholmske produkter) gjorde det muligt at prøve nye fødevarer af for et bredt klientel, uden det kostede alverden, satte gang i en positiv udvikling. Sælger den nyudviklede øl godt i bryghusets restaurant – så er den nok også værd at tappe på flasker. En tilgang der siden har inspireret en lang række andre drikkevareproducenter.

LAG-Bornholm har i alle årene vedholdende valgt at holde fast i sin strategiske tilgang, der fokuserer på en fortsat udvikling af øens fødevareerhverv. En indsats der de første år har mødt stor modstand og udfordringer med især manglende støtteordninger og et regelsæt, der favoriserer den eksisterende industri. Det årlige økonomiske årlige råderum, som LAG-Bornholm råder over, er reelt mindre, end hvad én enkelt af øens større landmænd årligt modtager i hektar-støtte. En hektar-støtte der er med til at holde jordpriserne kunstigt oppe.

Selvforsyningsgraden skal hæves

Vi spiser og drikker for langt over 1 milliard kroner om året på Bornholm. Heraf udgør den turismerelaterede omsætning skønsmæssigt 25 procent.

I maj 2022 udkom Nordisk Ministerråd med en analyse af selvforsyningsgraden i de nordiske ø-samfund. Her bliver Bornholm sammenlignet med Færøerne, Grønland, Island og Ålandsøerne. Af analysen fremgår det, at Bornholm har en selvforsyningsgrad på cirka seks procent. Sammenlignet med de øvrige ø-samfund ligger Bornholm helt i bund, hvilket afspejler, at Bornholm modsat de øvrige tre øsamfund får hovedparten af sine fødevarer fra landsdækkende dagligvareforretninger. I top ligger derimod Island og Ålandsøerne, der kun i mere beskedent omfang bliver betjent af udenøs dagligvarekæder. Her ser vi en selvforsyningsgrad på over 50 procent. Omregnet til økonomi ville en tilsvarende selvforsyningsgrad på Bornholm betyde, at den lokale omsætning af lokalt producerede fødevarer ville kunne øges med cirka 500 millioner kroner. Det burde vi se som et kæmpe potentiale for fremtidens fødevareudvikling på Bornholm.

De store bornholmske fødevareproducenter

Man siger, at økonomi er alt for vigtigt til at overlade til økonomer. Man kunne tilsvarende vove den påstand, at fødevareudvikling er alt for vigtig en sag at overlade til fødevareproducenterne og herunder især landbruget.

Bornholms Landbrug og Fødevarer har været med til at understøtte noget af den fødevareudvikling, vi har set igennem de senere år. Men øens primære landbrug har ikke ændret retning i nævneværdig grad. Rygraden i det bornholmske landbrug er stadig en højindustriel konventionel slagtesvineproduktion, hvor grisene (endnu) slagtes på Danish Crowns afdeling i Rønne og sendes uforarbejdet til andre slagterier uden for øen samt en tilsvarende konventionel mælkeproduktion, der har fravalgt økologi og et andelsejet mejeri, der sælger stadig mindre lokalt og giver kunderne stadigt færre produkter at vælge imellem.

Trods mange succesfulde år, hvad angår fortællingen om den store vækst i antallet af mindre bornholmske fødevareproducenter, må vi desværre samtidig erkende, at det ikke har rykket ved industrilandbrugets lyst til i højere grad at producere fødevarer med en bornholmsk kulturel identitet.

Tilpasning til tidens udfordringer

Med tidens klima- og miljøudfordringer vil der komme et pres på det industrielle konventionelle landbrug, og det vil kun blive større. Der tales om en drastisk nedskæring af den animalske produktion, om CO2-afgifter på landbruget og et krav om at begrænse udledningen af kvælstof.

Øens landbrug står foran et valg: Skal landbruget blot gøre, som man altid har gjort, det vil sige forsøge at effektivisere sig ud af udfordringerne – og lade de stærkeste overleve med fare for at især slagteriet en dag lukker på grund af for få grise. Eller kunne man forestille sig, at Bornholms Landbrug for alvor ændrede retning. Tænk hvis Danish Crown – i samarbejde med øens svineproducenter – ændrede slagteriet til et ”udviklingsslagteri”, der satsede på forarbejdning af specialgrise (gerne suppleret med andet end grise). Man kunne passende starte med en basisgris – “Ø-grisen”, der er blevet fordret med 100 procent lokalt foder og med så megen plads, at Dyrenes Beskyttelse vil sige god for produktet. Af Ø-grisen ville man her på øen kunne producere en lang række højkvalitets-produkter – med Bornholmerskinken som det ypperste.

Ved at omdanne slagteriet til ”Det Bornholmske Slagtehus” med fokus på højkvalitetsprodukter ville beskæftigelsen kunne udvides og afregningen pr. slagtet gris ville øges så tilpas meget, at vi kunne nøjes med at producere halvt så mange grise men tjene det samme. Hermed ville vi samtidig kunne løse en meget stor del af CO2- og kvælstofudfordringerne.

Tilsvarende kunne vi drømme om, at de bornholmske mælkebønder ændrede retning og fik større fokus på økologi, udvikling af lokale mejeriprodukter og brug af lokalt foder.

Det spændende initiativ omkring Food Bornholm er på alle måder et godt eksempel, der viser, at der blandt landmændene er en vilje til nytænkning. Bornholms Økojord A/S er et andet eksempel, hvor foreløbig 130 aktionærer tager et medansvar for en øget lokal produktion af grønsager.

Tænk hvilket fødevarefortælling der kunne komme ud af sådanne forandringer. Til gavn og glæde for os og turisterhvervet, for vores ø-økonomi, samt ikke mindst for klimaet og miljøet.