Og så klipper vi frem til i dag, hvor vi i weekenden kunne læse svanekeboen Thorkil Thorsens underholdende beretning om det, der desværre kun næsten blev til en færgetur. Først måtte han erfare, at bussen var kørt fra Svaneke, fordi han først nåede frem til stoppestedet to minutter før afgangstid, og dernæst måtte han gå grueligt meget igennem, før han indfandt sig på havnen i Rønne klokken 22 minutter over – altså denne gang to minutter efter check-in men stadig otte minutter før den planlagte afgangstid.
Lang næse!
Vi har vist alle bemærket, at Bornholmslinjen helst sejler før tid, og i klimaets navn er det jo ganske fornuftigt, hvis man på den måde kan spare en smule på det enorme CO2-aftryk. Problemet er jo bare, at der i sejlplanen står, at færgen sejler klokken 10.30 – hvad skal vi så med den oplysning?
Molslinjen er ikke længere kendt for altid at få den sidste med. Det samme gælder BAT, som også henholder sig til, at bussen kan køre op til to minutter før tid. Dét kan Thorkil Thorsen skrive under på, og det er i virkeligheden noget rod.