Jeg stemmer på Anne Thomas

Jeg stemmer på Anne Thomas
Som direktør for CRT har Anne Thomas stor viden Bornholm, mener Ole Rødvig. Arkivfoto: Per Frost
SYNSPUNKT | ABONNENT | 3. APR 2024 • 19:00
Af:
Ole Rødvig
Nørregade 3
Nexø
SYNSPUNKT | ABONNENT
3. APR 2024 • 19:00

Ole Rødvig skriver om Socialdemokratiets valg af spidskandidat.

Jeg vil klart anbefale at stemme på Anne Thomas som Socialdemokratiets spidskandidat, det gør jeg.

Anne Thomas er indsigtsfuld og god til at samarbejde med alle partier i kommunalbestyrelsen. Hun har vist, at hun kan skabe enighed og samle folk omkring sig. Hun har en grøn profil og tænker på vores miljø. Anne Thomas har ledelseserfaring fra CRT og som viceborgmester.

For at Bornholm kan være et godt sted for alle borgere, både unge og gamle, er det vigtigt med en sund økonomi, og det tror jeg, Anne Thomas er garant for.

Anne Thomas er bevidst om, at vi har store udfordringer på Bornholm. Hun vil arbejde for at sikre et godt børneliv og et godt ældreliv på vores ø, det fortjener vi på Bornholm.

Som direktør for Center for Regional og Turismeforskning har hun en stor viden om det samfund, som Bornholm er, og de udfordringer vi står overfor.

Jeg vil være meget tryg ved, at Anne Thomas står i spidsen for Socialdemokratiet på Bornholm.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT