Ridser i kronjuvelen

Skal det kun være sommerhuse og parkeringspladser?

Foreningen Bornholm ser med stigende bekymring på, hvordan natur- og landbrugsområder må vige til fordel for sommerhuse, turismeinstallationer og parkeringspladser.

Vi er også bekymrede for, hvordan også kystnære områder nu er i overhængende fare for at få amputeret deres herlighedsværdier gennem nye byggerier og dermed antagelig vanskeligere adgang for offentligheden. Foreningen beder derfor om, at kommunen og politikerne fremover anlægger en mere nuanceret, kritisk og helhedsorienteret vurdering, når de skal tage stilling til turisme og ikke mindst til sommerhusbyggeri.

Ændring af planloven

Der blev udtrykt glæde fra mange sider, da Ministeriet for byer og landdistrikter tidligere på måneden meddelte, at regeringen sammen med et par andre partier nu er enige om at ville ændre planloven.

Ændringen har til formål at ”skabe vækst og liv i landdistrikterne”. Et af de 15 punkter, som indgår i aftalen, lægger op til, at lovændringen skal give tilladelse til 2500 nye sommerhuse i kystnærhedszonen.

Kystnære sommerhuse - nej tak

Foreningen Bornholm kan ikke deltage i glæden, fordi særligt muligheden for flere kystnære sommerhusbyggerier er bekymrende.

Foreningen Bornholm forhindrede for mere end hundrede år siden, at områder tæt på Hammershus blev opkøbt af tyske investorer, som ville bygge sommerhuse og skabe et såkaldt Neu-Berlin dér. Siden da har foreningen stået vagt om den bornholmske natur.

For ifølge en del af foreningens formålsparagraf så skal den ikke kun arbejde på at styrke og udbrede interessen for naturskønne steder på Bornholm; den skal også arbejde for, at disse steder bliver bevaret og gjort alment tilgængelige.

Derfor er vi imod opførelse af flere sommerhuse også ved kysterne, fordi noget sådant vil reducere omfanget af offentligt tilgængelige naturarealer og begrænse autentisk udsigt til strand, vand, skov og mark. I øvrigt mener vi, at flere og flere sommerhuse generelt presser dyrebar natur i defensiven.

En skræmmende udvikling

Forestil dig, at Bornholm fik tildelt en kvote på 80 af de i alt 2500 nye sommerhustilladelser i kystnære områder. Forestil dig, at kommunen så vil godkende placering af 20 sommerhuse øst for landevejen mellem Årsdale og Nexø, andre 20 ved vejen mellem Helligpeder og Teglkås og resten i Nordskoven.

Det er ikke svært at se for sig, hvordan naturen og dens herlighedsværdier ville blive stærkt begrænset af flere og flere sommerhuse med tilhørende carporte, annekser, skraldespande og asfalterede tilkørselsveje og så videre.

Det ville slibe ridser i den natur, som vi ellers finder glæde i og betragter som øens kronjuvel - og det vil i mange tilfælde gå ud over biodiversiteten, hvis betydning vi ellers har fået øjnene op for. Opfindsomme ejere af disse sommerhuse vil sikkert også kunne finde på at gøre vores allesammens lovbestemte frie adgang til natur og kyst besværlig eller ligefrem umulig.

Kommunalbestyrelsen og en ukritisk tilgang

Men har vi overhovedet grund til at have en bekymring for, at der kommer flere sommerhuse? Ja, desværre.

For vi har en kommunalbestyrelse, som gladeligt næsten pr. automatik og ukritisk deler ud af tilladelser – endda til udstykninger også på steder, hvor eksisterende bestemmelser og anbefalinger egentlig burde tilsige noget andet. Hovedargumentet har i mange år været, at vi har brug for flere turister og mere arbejde til vores håndværkere – og flere penge i kommunekassen. Det seneste kommunalbestyrelsesmøde den 10. oktober, hvor der blev sagt ja til lokalplanforslag og videre planlægning af sammenlagt 45 nye sommerhusmatrikler, viste med al tydelighed, at der ikke er noget nyt under solen.

Men andre og særprægede argumenter var også i spil på mødet: To af kommunalpolitikerne sagde, at når man tidligere har givet tilladelser til sommerhuse i den ene ende af øen, så kan man ikke nu sige nej til nye sommerhuse i den anden ende. Det ville være forskelsbehandling. De argumenterede også, at det var svært at sige nej til en grundejer, som samarbejdsvilligt var gået med til at acceptere blot 10 udstykninger, selv om han oprindeligt havde ønsket at sælge et område med 30 byggegrunde.

En anden grundejers ansøgning om at udstykke fire sommerhusgrunde ved Hammersø havde kommunens egen administration anbefalet at afslå. Begrundelsen var blandt andet, at området ligger inden for søbeskyttelseslinjen, hvis formål er at friholde landskabet omkring søer over tre hektar og dermed beskytte de landskabelige interesser. Formålet med søbeskyttelseslinjen er også at sikre udsigterne til og fra søen og at fastholde området som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv.

Administrationen havde flere andre indvendinger, men et flertal i kommunalbestyrelsen sagde desuagtet ja. Det fremgik indirekte af et indlæg på kommunalbestyrelsesmødet, at ja-sigerne under en forudgående behandling i økonomi- og klimaudvalget havde argumenteret med, at der i forvejen lå mange huse tæt ved Hammersøen, og at fire sommerhuse fra eller til derfor ikke ville gøre nogen forskel.

Sådanne argumenter og former for logik er ildevarslende. Vil udstykningsiveren nogensinde stoppe? De illustrerer til fulde, at beslutningerne om udvidelse af sommerhusmassen tages uden megen skelen til konsekvenserne for naturværdier og biodiversitet. Tilsyneladende kerer det politiske flertal sig heller ikke om, hvordan flere sommerhuse og dermed flere turister i højsæsonen gør Bornholm mindre attraktiv for turisterne – og ikke mindst for os, som bor her.

Økonomien og attraktiviteten

Det er som om, at mantraet for de bornholmske politikere er, at flere turister kan redde Bornholms økonomi.

Men i den sammenhæng skal man huske på, at de fleste af de nye sommerhuse kommer til at blive ejet af folk ovrefra. De udlejningsindtægter, som de måtte få af deres sommerhuse, bliver derfor beskattet i Gentofte, Helsingør og Frederiksberg kommuner, og ikke på Bornholm.

Ikke alle sommerhuse bliver bygget af bornholmskejede firmaer eller bornholmske håndværkere. Det hører også med til den økonomiske kalkule, at det ikke er omkostningsfrit for kommunen at lave sagsbehandling (for eksempel udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplanarbejde) og sikre den nødvendige infrastruktur med anlæggelse og vedligeholdelse af veje, opmarchbåse med mere.

I det hele taget er kommunens eventuelle økonomiske gevinst af flere sommerhuse uigennemskuelig og usikker. Derimod er det sikkert, at et voksende antal sommerhuse gør indhug i naturen og naturværdierne, som ellers er øens kronjuvel og største aktiv og attraktivitet, og som er dét, at turisterne kommer for.

Alene den forskel burde være anledning nok til at standse op og tænke sig grundigt om.

Selve kvaliteten af vores produkt – Bornholm – skal veje tungere i den kommunale beslutningsproces end den kvantitative fiksering på flere sommerhuse og flere turister. Ellers gør man øen – og turismen – fortræd.