Hvem tør sætte kursen?

Hvem tør sætte kursen?
Arkivfoto: Jacob Jepsen
KOMMENTAR | ABONNENT | 22. MAR 2024 • 19:00
Af:
Uffe Lundsgaard Thomsen
Jens Koefoeds Vej 13
Muleby
KOMMENTAR | ABONNENT
22. MAR 2024 • 19:00

Kunne det utænkelige være sket, spørger Uffe Lundsgaard Thomsen.

Hvem kan styre vores ø ud af det økonomiske stormvejr, der lurer lige om hjørnet?

Kommunekassen kan inden så længe være tom og øen sat under administration af staten. Hvem af de politiske partier tør træde frem med en økonomisk og realistisk udviklingsplan for at stabilisere økonomien herover på både kort og lang sigt?

Planen skal kunne lægges åbent frem, så borgerne ved, hvor pengene skal hentes fra. Bliver den i ældreplejen, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skoler og sikkert meget mere, eller skal de hentes i administrationen rundt om i kommunens organisationer, anlægningsstop, udsættelse af vedligeholdopgaver af kommunens bygninger, veje og grønne områder, eller måske endda en hævelse af kommuneskatten, hvis det kan lade sig gøre?

Eller kunne det utænkelige være sket, nemlig at en stor del af politikerne i kommunalbestyrelsen har ladet stå til og ikke taget de nødvendige beslutninger i tide? Her kan konsekvensen sikkert vise sig til kommunalvalget.

Nu bliver det spændende at se, hvad der sker de næste måneder.

Disse udviklingsplaner bør jo lægges åbent frem, så borgerne ved, hvad de står foran, og hvem de ikke vil stemme på til kommunevalget.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT