Havbrug er ikke 'en ulykke'

Videnskabelige miljøundersøgelser dokumenterer, at havbruget ikke vil forhindre god økologisk tilstand i Østersøen ved Bornholm.

Havbrug er ikke 'en ulykke'. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har stor politisk indflydelse, utilstrækkelig viden og ingen praktisk erfaring med akvakultur. DN’s udtalelser om Bornholms havbrug den 21. juli giver anledning til, at vi må svare.

1. Bornholms havbrug vil investere i produktion af sunde fisk på åbent hav og på land ved Bornholm. Både EU og FN’s fødevareorganisation FAO ønsker at fremme marin akvakultur. Videnskabelige miljøundersøgelser dokumenterer, at havbruget ikke vil forhindre god økologisk tilstand i Østersøen ved Bornholm. Havbrug er en klimaeffektiv fødevareproduktion af animalsk protein, fordi fisk er vekselvarme med høj foderudnyttelse, og fordi fisken lever i vand, hvor vandet hjælper fisken med at bruge færre kalorier i forhold til tyngdekraften. Cirka 70 procent af både jordens, men også Danmarks areal er hav. Det er derfor fornuftigt at udvikle en ansvarlig fødevareproduktion på havet til en øget befolkning i verden. Ifølge FN er vi 8 mia. mennesker om kort tid. Bornholms havbrug vil gennemføre ansvarlige og økonomiske investeringer i fiskeopdræt og arbejdspladser på Bornholm.

2. Danmarks Naturfredning (DN) afviser investeringer, arbejdspladser og forsyning af sunde fisk med meget lav klimapåvirkning. Selvom verden er i en global fødevare- og klimakrise er DN naturligvis i sine gode ret til at være modstandere af akvakultur og fødevareproduktion med lav klimapåvirkning. DN er dygtige lobbyister og har længe haft stor politisk indflydelse på akvakultur- og fødevarepolitik i Danmark. Med den store indflydelse følger et ansvar. DN burde respektere videnskabelige miljøundersøgelser. DN vælger den 21.07.22 i stedet at misinformere om havbrugs-projektet. Her er et par eksempler:

3. DN fører skræmmekampagne, når DN påstår, at havbruget vil bidrage til en ”ulykke” for Østersøen. Det er der ingen saglig belæg for. DN forholder sig hverken til miljøundersøgelsernes konklusioner eller anerkendte institutioner og universiteter. VVM-redegørelsen for Bornholms havbrug dokumenterer, at havbruget ikke forhindrer god økologisk tilstand.

4. DN misinformerer, når de påstår, at opdræt af store laks på landbaserede anlæg med indpumpning og recirkulering af saltvand, såkaldte RAS-anlæg, er et spørgsmål om økonomi. DN ved godt, at RAS-anlæg har behov for miljøgodkendelse til udledninger af næringsstoffer kystnært i vandplansområder. Det ikke en mulighed på Bornholm. Både Miljøministeriet og DN kender både EU Kommissionens og HELCOM’s nyeste rapporter om RAS fra 2019 og 2021, som beskriver de praktiske miljøtekniske og økonomiske udfordringer for RAS-anlæg med saltvand. Det er usagligt, at DN anfører RAS med saltvand til opdræt af store laksefisk som en realistisk løsning på nuværende tidspunkt.

5. Havbruget vil ikke forhindre, at Danmark kan overholde de internationale forpligtelser. HELCOM udtaler selv, at det er en national beslutning, hvordan de enkelte lande vil forvalte deres økologiske råderum. Miljøstyrelsen bekræfter at de samlede danske tilførsler af f.eks. fosfor kun udgør ca. 0,3% af de samlede tilførsler af fosfor til den centrale Østersø. Hvis Miljøministeriet vil foretage en suverænitetsafgivelse i forhold til HELCOM vil der være tale om internationale forpligtelser, men det vil så også have betydning for vindmølleparker, Lynetteholmen og andre anlægsarbejder, som kan påvirke vandgennemstrømning til Østersøen, herunder transport af næringsstoffer. Havbruget er ikke i konflikt med internationale forpligtelser i sig selv.

6. DN anerkender Københavns Universitets oplysning om, at torskebestanden i Østersøen er reduceret fra 700.000 tons til en brøkdel siden 1980’erne. I samme periode er påvirkningen af næringssalte fra danske kilder mere end halveret. Der kan være flere grunde til at torskebestanden er faldet. Fiskeri, klimaforandringer, sælorm, forurening osv. Der er muligvis en kombination. Havbruget vil være en mulighed for igen at skabe en forsyning af fisk og erhvervsaktivitet i Nexø på en ansvarlig måde.

7. DN hævder, at de ønsker fiskeriet i Østersøen tilbage, men ønsker ikke akvakultur på havet. Hvornår og hvordan fiskeriet skal genetableres har DN ingen forslag til. Fiskeri og akvakultur kan sameksistere og i fællesskab bidrage til forsyning af fisk. Også i respekt for natur og miljø. Hvis DN reelt mener, at fisk på menuen ikke kun skal være en luksus for de mest velhavende forbrugere i verden, så burde DN komme med konkrete forslag til hvordan fiskeri og akvakultur i Danmark skal foregå på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Bornholms havbrug er et konkret forslag underbygget af faglige miljømæssige vurderinger, som DN må forholde sig til i stedet for at tale om ”ulykker” eller fiskeri om mange år ud i fremtiden eller om RAS-anlæg, som ikke kan gennemføres indenfor de nuværende rammer.

8. DN er bekymret for biodiversiteten og havmiljøet. Det er Bornholms havbrug og sikkert mange andre også. Havbruget skal drives i respekt for miljø og natur og med miljøovervågning og kontrol, som det er praksis i Danmark. Bornholms havbrug har desuden udarbejdet forslag til, hvordan man kunne bidrage med frivillige miljøforbedrende tiltag for biodiversiteten på Bornholm. Vi har tidligere anmodet DN om møde og dialog, som DN Bornholm desværre ikke har kunnet imødekomme. Vi respekterer, at vi kan have forskellige meninger om natur, miljø og marin akvakultur. Samtidig mener vi, at DN store politiske indflydelse på miljø- og fødevarepolitikken og akvakulturens udvikling i Danmark og på Bornholm, også forpligter til ansvar og vilje til dialog – også om havbrug. Bornholms havbrug vil derfor endnu engang anmode DN Bornholm om et uformelt møde for at drøfte ansvarlig marin akvakultur, natur og miljøhensyn og eventuelle miljøtiltag på Bornholm.

 

Musholm

Musholm A/S er en akvakulturvirksomhed, specialiseret i opdræt, forarbejdning og salg af ørreder og ørredrogn. Produktionen foregår på dambrug i Jylland og havbrug i Storebælt. Musholm har administration og fabrik på Reersø på Vestsjælland og frysehus i Korsør. En stor del af omsætningen, cirka 85 procent, eksporteres primært til markeder i Sydøstasien, Øst- og Vesteuropa.

Kilde: musholm.com