Har vi ikke alle snart brug for en digital detox?

Amar kommenterer på 'digital forurening'.

Vi har alle oplevet det afhængighedsskabende sus, som rammer en, når man mærker vibrationerne fra sin mobil og ser den lyse op med en notifikation.

Den notifikation giver os følelsen af, at der er nogen, som holder af os - følelsen af at være en del af noget, og vi føler os anerkendt.

Men informationsbombardementet, de uopnåelige skønhedsidealer og perfekthedskulturen er ikke sundt, hvis man eksponeres for meget. og vi skal nok snart overveje at pakke den lidt mere væk. Jeg ved godt, at alle før mig har sagt det samme, men nødvendigheden kan ikke understreges nok.

FOMO

Digitale abstinenser - eller i hverdagssprog ”FOMO” - er blevet en integreret del af hverdagen, og især for unge mennesker.

Jeg forsøger ikke at sige, at telefonen skal boykottes på fuldtid, fordi telefonen er en helt afgørende komponent i dagligdagen, men vi skal give hovedet en pause for stimuli. Mennesket og telefonen har nemlig det lighedspunkt, at de ikke kan fungere uden pauser!

For lidt søvn

Statens institut for Folkesundhed meldte ud, at tre ud af fire 15-årige sover for lidt om natten - altså mindre end de anbefalede 8-10 timer.

Unges indre ur eller søvnvindue bliver nemlig rykket i teenageårene, da hormonet melatonin, som gør os trætte, først udskilles senere på aftenen. Men de største faktorer, som påvirker søvnen, er ofte skolepres eller medieforbrug/overspringshandlinger ved sengetid. Det her søvnunderskud er en såkaldt ”silent killer”, der påvirker det mentale helbred og sociale færdigheder, og det kan ligeledes medføre koncentrationsbesvær og vredesudbrud.

Fælles ansvar

Vi har alle et fælles ansvar for at minde både os selv og andre om, at vi skal værne om den fysiske samtale, om vores natur og vi skal blive bedre til at opdage nye hobbies og aktiviteter, som er uafhængige af mobiltelefonen og elektronik.

Vi skal frigøre os fra megatrends og blive bedre til venskabsmodellering i virkeligheden.

Lad os udfordre os selv

Sociale medier har et hav af effektive og gode kommunikative facetter, men vi vil altid gøre det mere glamourøst, mere ekspressivt, mere interessant.

Vi presser os selv til det yderste, nærmest indtil bristepunktet, hvilket altså i sidste ende kan føre til stress eller andre psykiske udfordringer. Den hyperaccelerende digitaliserede individualisering er grundlaget for den utilstrækkelighedsfølelse, som alt for mange unge bærer på i dag.

Så lad os udfordre os selv – det gælder både yngre og ældre.

Lad os tage en pause fra skærmen - så får hovedet lidt mere pusterum. Måske er det i virkeligheden ikke så slemt, som vi går og bilder os selv ind?

Amar Dlakic går i 3.g på Campus Bornholm. Han er formand for Bornholms Ungeråd og aktiv i mange andre sammenhænge. Amar er en af Tidendes faste kommentatorer.