Fornuftigt at se på kommunens bygninger

Socialdemokratiet vil undersøge om alle kommunens bygninger er nødvendige.

I forbindelse med budgetdebatten har Socialdemokratiet bedt om - og fået - en total oversigt over alle de mange bygninger, som Bornholms Regionskommune ejer.

Formålet er at se på, om de mange bygninger er nødvendige eller om funktioner kan samles og kvadratmeter anvendes smartere. Men formålet er også se på hvilke, der anvendes til primære kommunale formål eller anvendes af andre, men hvor kommunen alligevel har ansvaret for drift og vedligeholdelse. Det er samlet 120.000 kvadratmeter.

Færre bygninger?

I administrativ sammenhæng er der enkelte bygninger, der ikke anvendes, mens enkelte bruges begrænset.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om man kan mindske sit brug af bygninger og lokaler, og frigøre kommunen for drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Herved kan der i bedste fald frigøres midler, som kan bruges på velfærd. Det er da sund fornuft, at en kommune eller virksomhed løbende vurderer sit forbrug af bygninger og kvadratmeter.

Så er der skoler, daginstitutioner, plejecentre, andre kommunale institutioner og tekniske anlæg. Her bør man da også løbende foretage en sådan vurdering. Det skønnes ikke på opgørelsen, at der umiddelbart er grund til ændringer.

Bygninger til foreninger

Så er der de vist 15.500 kvadratmeter i bygninger, der bruges til andre formål for foreninger og samlingshuse.

Her kan opgørelsen fra administationen ikke vise, hvor stor brugen af disse bygninger/lokaler er. Her har vi rejst en diskussion om, hvorvidt det er nødvendigt, at kommunen fortsat skal stå for driften og vedligeholdelsen af disse bygninger, eller om man kunne forestille sig at brugerne (borgerforeninger, andre foreninger og borgere) selv overtager dem på almennyttig, demokratisk basis og har et helt eget ansvar for driften.

Debatten rejses, fordi brugerne af Nexø Fritidshus har ønsket at købe det, så de selv 100% kan beslutte anvendelsen og må tjene penge ved udlejning.

Kommunalbestyrelsen har besluttet at acceptere, at de kan købe huset for 200.000 kr. Der kan jo være andre, der på tilsvarende vis synes, at det ville være rart at gøre det samme. Bornholms Borgerforeninger har jo også nævnt muligheden.

Hvorfor?

Formålet er således, at man lokalt selv styrer bygningerne, og at kommunen slipper for at stå for drift og vedligeholdelse. Vi inviterer blot til en sådan diskussion med brugerne og lokalsamfundene. Intet presses ned ovenfra.

Der kan også være forskellige modeller for de bornholmske lokalsamfund - det handler ikke om at få penge i kommunekassen ved salg. I min optik skal bygningerne kunne overtages af de lokale for symbolsk beløb.

Men det styrker foreningernes selvbestemmelse og mindsker en kommunal opgave. Det skal selvfølgelig også bruges til at se på, hvordan der bruges m2 til lokale aktiviteter.

Hvad ønsker Socialdemokratiet?

Socialdemokratiets ønske er, at det skal understøtte det lokale engagement, og fjerne den evige diskussion om, at nu vil kommunen lukke det ene eller andet.

Debatten om lokale biblioteker har tydeligt illustreret, hvad der tales om. Der er således ikke tale om, at noget skal sælge imod lokale ønsker. Ved salg vil der i så fald ikke være tale om en privatisering, da det er kun de lokale, der kan overtages i en almennyttig, selvejende demokratisk konstruktion.

Det ændrer jo intet ved de regler, der findes om kommunal støtte til borgerforeninger og foreninger ifølge Folkeoplysningsloven.

Det er ikke et direkte budgetspørgsmål nu men et ønske om, at vi på Bornholm får sat en proces i gang med en debat om, hvorvidt vi kan organisere området anderledes end nu og med et større lokalt engagement, og så kommunen kan koncentrere sig om de primære kommunale opgaver.

I øvrigt ønsker v generelt, at vi til øvrige kommunale formål har en mere optimal anvendelse af bygninger og kvadratmeter.

Formålet er således, at man lokalt selv styrer bygningerne, og at kommunen slipper for at stå for drift og vedligeholdelse. Vi inviterer blot til en sådan diskussion med brugerne og lokalsamfundene. Intet presses ned ovenfra.

Claus Larsen-Jensen, gruppeformand (S)