Der er tavshed fra kommunalbestyrelsen

Der er tavshed fra kommunalbestyrelsen
Tobias Brandt Krähmer. Arkivfoto: Jacob Jepsen
KOMMENTAR | DEBAT | Søndag 21. juli 2024 • 16:00
Af:
Tobias Brandt Krähmer
KOMMENTAR | DEBAT | Søndag 21. juli 2024 • 16:00

Kommunalbestyrelsen må tage ansvar for udviklingen i Musikhuzet. Udsagnene i indlægget er alene udtryk for skribentens holdning.

Musikhuzets daglige leder er hjemsendt, men der er ingen reaktion fra vores politikere.

Den seneste tid har der været flere historier i Bornholms Tidende om den nu hjemsendte daglige leder af Musikhuzet, men nu er der stille omkring skandalen, selvom den vokser.

Undren

Det første som giver anledning til undren er, at Musikhuzet undersøger sig selv og de forhold som er kommet frem i pressen.

Burde det ikke være en ekstern undersøgelse, så alt kan komme frem? Det er et helt legitimt spørgsmål denne sag.

Dertil er det også en undren, at den nuværende midlertidlig daglige leder tidligere var højre hånd for den nu hjemsendte daglige leder. Det mest logiske ville være, at alle der har støttet den nu hjemsendte daglige leder også bliver hjemsendt indtil alle forhold er undersøgt, og det kan afgøres, om de er medskyldige eller ej.

Det andet er blot at give kongekronen videre til den næste i rækken.

Hvor er kommunalbestyrelsen?

Men det mest underlige er, at kommunalbestyrelsen ikke tager ansvar og står frem.

Hvor er vores lokale politikere og især vores borgmester henne?

Det hele virker til, at de alle nu dukker sig væk og helst ikke vil indblandes i det, der forgår. Men det skandaløse er, at både Winni Grosbøll og Jacob Trøst er blevet advaret flere gange om forskellige forhold i Musikhuzet og især er blevet informerede om, at flere undrer sig over, hvor alle støttekronerne, som Musikhuzet får udtalt af skatteborgerne, bliver af.

Hertil kommer at både Erik Lund Hansen og Niclas Fick også er blevet advaret. Men heller ikke de to begyndte at undersøge tingene til bunds eller tage advarslerne alvorligt.

Flere arrangører har igennem tiden stoppet samarbejdet med Musikhuzet, og det vakte heller ikke en undren hos vores politikere.

Det virker til, at alle de, som ikke har en særlig aftale med Musikhuzet og dermed er inde i varmen, efterhånden er gået deres vej.

Det mest tankevækkende er, at vores egne lokalpolitikere bliver ved med at give millioner i tilskud, selvom der mangler penge alle steder i vores kommune.

Den tidligere kulturminister Mette Bock blev informeret, men nåede på grund af valget ikke at gribe ind. Den nuværende kulturminister er også blevet informeret, men ønsker tydeligvis ikke at tage advarslerne alvorligt.

Kongeriget

Siden 1998 har den nu hjemsendte daglige leder hersket i Musikhuzet og opbygget et urørligt kongerige.

Flere arrangører har, som nævnt, igennem tiden gjort politikerne opmærksom på en hel række forhold som ikke var i orden. Hertil kommer de mange millioner som Musikhuzet modtager hvert år, og som der ikke er ført en ordentlig kontrol med.

Nu ruller skandalen, og den vokser hele tiden. Det er på tide at de ansvarlige politikerne, som hele tiden har holdt hånden over den daglig leder, bliver stillet til ansvar, da de har været advarede om mistrivsel hos de frivillige og et muligt underslæb af støttekronerne.

Konsekvensen

Den logistik konsekvens er nu, at Musikhuzet skal få frataget deres millionstøtte og lukke ned, indtil alle forhold er undersøgt. Derefter skal bornholmerne tage stilling til, om den millionstøtte, som kommunen giver Musikhuzet, bør fortsætte.

Vigtigere ting

De penge, som Musikhuzet modtager, skal bruges på langt vigtigere ting i vores kommune.

Musikhuzet i sin nuværende form er ikke til gavn for kulturlivet. Nu er der mulighed for en ny start, når undersøgelsen af samtlige forhold er gennemført.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT