Der er hårdt brug for pengene

KOMMENTAR | ABONNENT | 19. APR 2024 • 15:30
Af:
Karen Bladt
formand for Bornholms Erhvervsråd
KOMMENTAR | ABONNENT
19. APR 2024 • 15:30

Lad os tilføre flere ressourcer til den kommunale sagsbehandling – for Bornholms skyld.

På tirsdag skal kommunalbestyrelsen drøfte et forslag om ekstraordinært at tilføre 1,6 mio. kr. til flere ressourcer i kommunens byggesagsbehandling. Dette med henblik på at få bugt med store sagspukler.

Fra Bornholms Erhvervsråd vil vi gerne kvittere for, at man fra politisk side nu forsøger at finde løsninger på et stort problem omkring meget lange sagsbehandlingstider, som er en barriere for væksten på Bornholm og et rammevilkår, den enkelte virksomhed ikke selv har mulighed for at påvirke.

Der er gang i hjulene på Bornholm, mange byggeansøgninger, driftige planer og ambitioner for øen, som betyder at sagsbunkerne og dermed ventetiderne vokser og vokser. Kommunens afdelinger indenfor Plan, Byg og Miljø kæmper en brav kamp for at følge med, men der er behov for at tænke anderledes – problemerne løses ikke med de nuværende prioriteringer og arbejdsgange. Erhvervsrådet opfordrer derfor til at en samlet kommunalbestyrelse forholder sig positivt og konstruktivt til forslaget om at tilføre flere ressourcer til byggesagsbehandling, og sammen finder en løsning, som kan give de nødvendige ekstra ressourcer til vores kommunale sagsbehandling. Det er der hårdt brug for.

Vores bornholmske virksomheder står på spring for at komme videre med at etablere anlæg, skalere og bygge de boliger, som øen har hårdt brug for. Vi hepper på jer.



FÅ ABONNEMENT