Debat: Vores børn er ikke forsøgskaniner

Når I udsætter vores børn for alt det, de ikke holder til, går de i stykker. Hidtil har vi haft en nød-dør. Vi kunne tælle ned til, vi havde muligheden for at tigge Center for Børn og Familie om, at visitere vores børn til Dagbehandling på DASK. En dagbehandling, som de i høj grad har brug for, efter årelang mistrivsel i folkeskolen.

Den dør vil I nu blænde. Mure den til for bestandigt. Fordi I insisterer på, at børn i vores kommune ikke har behov for dagbehandling – som den eneste kommune i Danmark. For vi er vel ikke ude i, at I endnu ikke har forstået, hvad det vil sige at have et behandlingsbehov?

Hvis I selv blev syge og tog til lægen, ville lægen om nødvendigt sende jer videre til undersøgelse på hospitalet, hvor specialisterne findes. I ville blive sat i behandling, så I igen kunne få det godt.

I vores skolesystem bliver nogle børn syge. Forældrene får besked på noget er galt. Men ikke hvad der er galt. I stedet får man måske nedsat tid – det vil sige en ordinering på at holde sig væk indtil “det går over”. Det svarer til at gå til lægen og i stedet for at blive sendt videre til specialisterne, får man en recept på smertestillende, der kan dulme smerten. Når “det ikke går over”, forsøger man igen at blive henvist til specialisterne. Men får svaret, at hospitalet er nedlagt. Der var ikke brug for specialister længere.

Børn bliver ikke hele mennesker af, at vi presser dem ind i en forudbestemt ramme, der aldrig kommer til at passe til dem. Rammen består. Børn forgår.

Så kære ansvarlige politikere: Når vores børn knækker, fordi de ikke kunne “hugge en hæl og kappe en tå”, skal vi så håbe på, de er dårlige nok til en indlæggelse på psykiatrisk afdeling? Eller skal vi satse på, at sagsbehandlerne laver et overtræk og anbringer dem på en behandlingsinstitution? Begge dele forgår på den anden side af Østersøen. Det billigste er selvfølgelig, hvis de mister lysten til livet – og gør alvor af det.

Vi efterlyser ansvarlighed. Ordentlig ansvarlighed.