Debat: 'Vi vil have en borgmester, der prioriterer øens børn'

På under én uge eskalerede et politisk jordskred i den bornholmske muld. Politikerne svedte, nogen i frygt. Andre i forhåbningens rus.

Politikerne blev tvunget til at lytte, politikere lugtede mulige stemmer i frit fald og andre stod gennemrystet tilbage. Argumenter faldt fra hinanden. Budgetter kunne pludselig omprioriteres. Nogle tænker politisk valgspin, andre tænker panik før lukketid. Faktum er, at der nu forsøges indtænkt øens børn i den politiske valgkamp. Børnenes trvisel, deres opvækst og øens fremtid. Tak for det.

Vi, de bornholmske stemmer, kræver nemlig lokalpolitik og en bornholmsk borgmester, der prioriterer øens børn og har en langsigtet vision for øens trivsel og fremtid med børnene som det bærende fundament.

Al økonomi handler om prioriteringer. I det folkelige oprør på Bornholm handler det om, at vi vil have dem, der repræsenterer magten, skal prissætte vores børn fremfor mursten! Og uden folkets opbakning er der ingen magt. Det fik vi så tydeligt at se i det nyelige politiske magttab på øen.

Det Bornholmske folk står nemlig sammen, når det gælder! Muligvis en overraskelse for politikerne og muligvis for bornholmerene selv? Vi står sammen i vores fælles kamp, hvor jungletrommer buldrer om en folkelig protest, en socialt aktivistisk bevægelse eller muligvis blot et engageret og håbefuldt forsøg i, at råbe de bornholmske politikere op.

Søren Schow udtalte 10. september, at det var politisk spin, der foregik, men hvordan kan en politisk strateg som Søren selv forestille sig, at de mere end 1.500 kronisk trætte forældre, de travle bedsteforældre, den pressede lærer og alle de andre i den mangfoldige facebookgruppe Børnene_BornholmsFremtid skulle være både manipulatoriske, udspekulerede og beregnende? Til hvilket formål? Og hvilket formål har politikerne selv?

Vi, borgere og politikernes myndige stemmer, er samlet i fælles front, fordi vi berøres i vores følelsesregister. Følelser først. Vores intellekt kommer næst.

Vi reagerer, fordi vi har fået nok af politikernes årelange nedprioriteringer af vores børn og unge. Yderligere nedskræringer vil vi ikke acceptere! Det er helt simpelt og ganske forståeligt.

Lige nu har madskolen på Paradisbakkeskolen fået lov til at fortsætte. På lånt tid vel og mærke!

Vi tror på tid nok til, at folkets kraft kan skrive sig ind til de permanente aftaler.

DASK har fået lov at fortsætte. Også på lånt tid vel og mærke! Dog uden at anbefalingen fra BSU er fulgt op, men de stærke folkelige kræfter bag arbejder ihærdigt videre på dette.

Samtidigt bliver vi nødt til at tro på en borgmester, der forstår ideen i at investere i børnene, fremfor at skære de i forvejen afpillede lemmer af.

De nuværende og førstkommende to små sejre, mener vi selv kan tilskrives de bornholmske børnerettighedskæmperes passionerede engagement, samlet i facebookgruppen.

Det er vores stemmer, som nu tvinger politikerne til at ændre deres politiske strategier.

Samtidigt skal vi alle huske, at der, hvor borgmesterstemmen skal gå til, må være hos den person, som vil fortsætte sit folks ihærdige fælles kamp for de bornholmske børn.

Vi skal også have opmærksomhed på de fortsatte nedprioriteringer som politikerne ikke har omtalt eller taget til offentlig genevaluering, siden den folkets protest eller rettere opstand begyndte.

Det drejer sig om:

• Manglende skolebuskørsler.

• Sløjfning af buskort til alle børn, som går på skole udenfor deres distrikt

• Hjemmepasseordningen skal sløjfes

• Bevarelse af sorggruppen

• Manglende klubtilbud fra fjerde klasse

• To-lærerordningen skal sløjfes

• Udsættelsen af Allinges børnehus

• Mangel på skolepsykolger

• Der skal spares yderligere på familiebehandlere

• Der skal spares yderligere på kommunalt tilskud til minimumsordningerne for øens dagtilbud

Herudover hører jeg, at der kan være andre nedprioriteringer på vej på børne- og ungdomsområdet, som i så fald kan føjes til en liste, der allerede er bekymrende lang.