Debat: Vi skal ikke falde i hver sin vejgrøft!

Debat: Vi skal ikke falde i hver sin vejgrøft!
– Menneskeliv er trods alt vigtigere end flora og fauna i mindre dele af grøftekanterne, skriver Hans Ole Bech, Kandidat for Kristendemokraterne til KV21. Foto: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 12. JUN 2021 • 14:12
Af:
Hans Ole Bech
Tulipanvej 40
Aakirkeby
kandidat for Kristendemokraterne til KV21 
| ABONNENT
12. JUN 2021 • 14:12

LÆSERBREV

Jeg vurderer, at der er en stor fare for, at forkert håndtering af klipning af græs ved veje, kan komme til at koste menneskeliv.

En del grundejere slår græsset på kommunens vejareal for at forbedre trafiksikkerheden, holde græsset væk fra en hæk eller hegn eller af andre grunde.

Måske skal en ny kommunalbestyrelse forsøge at finde et fornuftigt kompromis.

Tiden hvor vejgrøft og grøftekanter ud for ejendomme skal ligne en green på en golfbane er måske forbi, men at grundejere ud til offentlige veje slår græsset på grøftekanter i et begrænset område i forhold til trafiksikkerhed eller for at holde græsset væk fra et hegn eller hæk, synes måske at være et fornuftigt kompromis. Menneskeliv er trods alt vigtigere end flora og fauna i mindre dele af grøftekanterne.

I forhold til kommunens klipning af græs ved vejgrøfter eller vejkanter har vi selv oplevet situationer, hvor noget tyder på, at kommunen begynder at slå græsset for sent i forhold til trafiksikkerheden, når det kun sker fra 1. juni og fem uger frem. Senest i aftes på landevejen mellem Aakirkeby og Nexø. Det må være kommunens retningslinjer der skal tilrettes af politikkerne, og ikke ledere og medarbejderne i kommunen der skal klandres.

Det er for os at se vigtigt at kommunen og private samarbejder om at sikre trafiksikkerheden, og derfor er det vigtigt at grundejere ikke bliver udskammet, hvis de bidrager positivt til at højne trafiksikkerheden.

Grøftekanter ud for ejendomme udgør kun en meget lille del af det samlede areal med grøftekanter, og derfor vil det ikke have den store betydning for plante- og dyreliv, hvis der i fremtiden kan findes et fornuftigt kompromis.