Længe har vi som kommune forsøgt "at tale folkeskolen op". Det er vigtigt at tale om "“de gode ting, der virker." "Vi er blevet gode til at inkludere", siger borgmester Thomas Thors.
Det vil vi også gerne være med til. Men vi vil ikke samtidig negligere alle de børn og deres familier, der hver dag kæmper for at passe ind i en ramme, som aldrig kommer til at matche deres barns behov.
Når man har forsøgt længe nok – at passe ind – bliver man som barn og familie så slidt, at man til sidst ikke kan huske, hvorfor man forsøger at passe ind.
Normer er til for flertallet. Men der er mange, som ikke længere er en del af flertallet. Det handler om familier, der har børn med såkaldt "skæve profiler". Det er børn, der er særligt dygtige på færre, men langt fra alle, områder. Det er børn, der har særlige interesseområder og samtidig har en medfødt sårbarhed - en anderledes neurologi. Det er børn og unge med autisme. Børn og unge med ADHD. Dem skal vi også have plads til.
Alle børn og unge udgør en ressource, som de er.