Et meget langt indlæg redegjorde for den idé, at de forskellige ”pladser” skal kædes sammen, så byen mere opleves som en helhed. Hvad det egentlig formål ved den præmis skulle være henstod i det uvisse. Det er vel de færreste, som kommer til Nexø for at foretage en ”Tour de force” gennem byens åbne pladser? Måske man skulle koncentrere sig om én ad gangen. Torvet måtte være oplagt!
Herefter kom turen så til ”Nexø Strandpark”. Åbenbart er det bestemt, at Nexø mangler en sandstrand, selvom der mindre end 3,5 kilometer mod syd befinder sig én af Nordeuropas bedste sandstrande. Forståeligt er det nok, at man på nordlandet kan have ønske om at boltre sig på et stykke sandstrand, men at nexøboerne skulle savne sand virker søgt og ubegrundet. En borger havde gjort opmærksom på, at der befandt sig et overløb koblet til kloaksystemet, som løber ud midt på den påtænkte strand. Dette var overset, men søges løst ved at forlænge røret. Derimod blev det ikke nævnt, at ”oplandet” til stranden er en gammel losseplads. Hele området fra oplagspladsen foran Værftet og ud til bebyggelserne ved ”Det gamle Røgeri” er inddæmmet og opfyldt. Når man påtænker, at der ikke fandtes affaldssortering dengang, er det kun fantasien, som begrænser, hvad der kan tænkes gemt under overfladen. Opfyldningen blev først tilendebragt, da der blev ryddet op efter russernes bombning i 1945. Et tidligere medlem af Nexø Byråd udtalte, at hvis der skal bygges, andet end til industriformål, på de opfyldte arealer, så skal al jord gennemharpes. Herefter blev al snak i kommunalbestyrelsen om boligbyggeri med videre skrinlagt. Nu nøjes man nok ikke med at harpe jorden i dag. Se bare på, at der netop nu i Tejn har vist sig at være problemer med forseglingen af fyldmaterialet i forkastningen, som kan medføre udsivning af diverse stoffer fra maling. Det er svært at forestille sig, at der udelukkende er brugt haveaffald i Nexø. Da ”Nordfilet” blev nedrevet, viste det sig, at der under processen også blev fundet våben og ammunition i undergrunden.
I Nexø Kommune var man meget forudseende. Der blev lavet plads til 8-10 både på land. Da de blev trukket op på beddingen, blev motor og motorrummet rengjort, og al olie og fedt blev skyllet ud i havnen. Herefter blev bådene spulet udvendigt og kørt til standpladsen, hvor selve reparationen blev udført. Dette forløb strakte sig over cirka 20 år. Med et antal både på mellem 150 og 200 pr. år blev det over perioden til flere tusinde både. Meget af denne forurening må man formode stadig befinder sig i havnen. Kan der herfra ske udsivning af giftige stoffer gennem molen og ud til stranden? Hvert bølgeslag ind gennem havneindløbet skaber et overtryk i bassinet. Er molen tæt nok til at holde på dette?
Kommunen må selvfølgelig kunne garantere, at der ikke sker udsivninger til en kunstig strand, hvor vores børn og børnebørn skal bade.