Bussen kører og færgen sejler – før tid

Det er åbenbart nye tider i BAT og Bornholmslinjen, og dem skal man overholde, hvis man vil med.

Det er tirsdag morgen. Jeg skal til et ganske vigtigt møde i København. Mødet kan være afgørende for min fremtid (uden at jeg behøver at komme nærmere ind på det her).

Ifølge køreplanen kører BAT’s linje 4 fra Svaneke Torv kl. 9.11. Jeg går hjemmefra 4 minutter inden afgang. Det er i god tid, for jeg bor tæt på torvet. Halvandet minut inden afgang er jeg ved stoppestedet. Og hvad ser jeg? Bussen er allerede kørt.

Længere oppe ad Nansensgade ser jeg den lægge an til at dreje af ved Storegade. Med viftende arme løber jeg skrigende efter den i håb om, at chaufføren kaster et blik i bakspejlet og forstår min fortvivlelse – og venter på mig. Det sker dog ikke.

Fra fortovet ser Lars min desperation. Han gnægger lystigt over dét, han lige har set: En rygsækklædt mand på 75 år som prustende og stønnende halser efter en bus.

Han standser op og fortæller mig, at det jo er de nye tider – at busserne ifølge BATs retningslinjer nu har ret til at køre fra et stoppested op til to minutter før det afgangstidspunkt, der ellers fremgår af køreplanen.

Men… mit møde i København, for fanden!

Lars har ikke bil og kan ikke fragte mig til 10.30-færgen i Rønne. Selv om han overvejer det længe, så mener han ikke umiddelbart at kende andre, som han tror kunne hjælpe mig. Selv ringer jeg til Henrik, som jeg tænker kan træde til. Han tager også telefonen, men det viser sig, at han er på Mallorca for at træde i pedalerne.

Gode råd er dyre

Nu er gode råd dyre. Hvad med en taxa, foreslår Lars. Taxa! svarer jeg bestyrtet. Det koster mere end 700 kr. Det har jeg ikke råd til.

Klokken er nu 20 over ni.

Jeg løber op til Storegade og stiller mig op og blaffer. Selv er jeg flink til at tage blaffere op, og jeg håber selvfølgelig, at andre også er solidariske på den måde. Der er da også et par biler, der standser, men de skal ikke den vej, jeg skal.

Først 20 minutter i 10 er der bid. En ældre dame standser op i sin Skoda, og ja, hun skal til Rønne. Undervejs fortæller hun, at hun skal til undersøgelse på hospitalet kl.10.20, så hun kan ikke køre mig helt til færgen, men kan tilbyde at sætte mig af på hjørnet af Zahrtmannsvej og Paradisvej.

Dér er vi godt et kvarter over ti. Jeg sætter kursen mod havnen - halvt løber, halvt går. Konditionen er ikke længere, hvad den har været. Det hiver i lungerne. Når jeg det? Når jeg det ikke? Jo, jeg når det.

I hvert fald er jeg tæt på færgeterminalen, da mit ur siger 10:22. Men hov, lidt efter ser jeg, at færgen lægger fra land - før tid. Vandet kastes op i kaskader bag skibet. Det er en spand koldt vand i mit svedige hoved.

Middelalderlig tidsregning

Vores to offentligt drevne eller støttede trafikselskaber har altså indført deres egen løse tidsregning. Men hvorfor?

Hvis BAT gerne vil kunne køre fra et stoppested kl. 9.09, hvorfor angiver de så i køreplanen afgangstiden til at være kl. 9.11? Kunne de ikke bare skrive 9.09? Hvis færgen gerne vil sejle kl. 10.24, hvorfor står der så i sejlplanen, at den sejler 10.30?

I meget gamle dage var dét med ankomster og afgange ganske flydende. I 1880 indførtes derfor en fælles dansk nationaltid som et opgør med de mange lokaltider, som tog udgangspunkt i, hvornår solen stod højest på himlen i de forskellige egne af landet. Men forskellene i tidsangivelser gav problemer og forvirring i takt med fremkomsten af hurtige postruter og jernbanedrift. Den fælles nationaltid fra 1880 kunne derfor kaldes jernbanetid, fordi man nemmere kunne angive præcise ankomst- og afgangstider.

Men nu står vi på Bornholm så med et kæmpeparadoks: For på den ene side har de fleste af os radiostyrede ure og smartphones og dermed en fælles, synkroniseret tidsstandard ved hånden – aldrig har vi kunnet være mere enige om, hvad klokken er. På den anden side indfører BAT en middelalderlig tidsregning.

”Vi anbefaler, at du kommer i god tid inden planlagt køretid”, ser jeg nu, at der står i bunden af BAT’s køreplan. Men hvem ved, hvad ”god tid” betyder? Er det to, fem eller 10 minutter? Og hvad er ”planlagt køretid”? Er det to minutter før afgang? Eller tre minutter før?

Hvad bliver det næste?

For nogle år siden besluttede BAT at nedtage køreplanerne fra standerne ved busstoppestederne og erstatte dem med QR-koder.

Der var ingen grund til at have køreplanen tilgængelig ved busstoppestedet, mente ledelsen, fordi langt de fleste nok ville kende bussens afgangstid på forhånd, inden de når busstoppestedet. Var man som passager lidt i tvivl, så kunne man jo scanne QR-koden, lød beskeden fra busselskabet. Det er måske værd at minde om, at BAT også dengang var vores alles trafikselskab, hvis opgave er at betjene ung som gammel. At mange gamle ikke ejer en smartphone eller ikke har downloadet en QR-scanner på den, synes ikke at bekymre ledelsen.

Fra 1. november i år kan man ikke længere købe enkelttursbilletter i bussen.

Og nu må bussen altså gerne være ”overpræcis” og køre inden afgang. Det burde være et no go.

Hvad bliver det næste påhit, som kan udhule passagervenligheden yderligere, fristes man til at spørge?

Forfatteren Peter Poulsen skrev for en del år siden et digt, som BATs ledelse måske kan hente inspiration i:

"De har slået stoppestederne sammen til ét
Som til gengæld ligger centralt."