Brevkassen: Lægeløftet er jo ikke et løfte om at sidde alene i Hul-i-jordenkøbing

En medicinstuderende er bange for at blive sendt til Bornholm, men som sædvanlig har redaktøren et brugbart svar.

Kære Brevkasse

Jeg er en ung medicinstuderende, som snart skal ud og praktisere. Jeg har læst mange lægeromaner, og har fejlagtigt fået det indtryk, at jobbet som læge er fyldt med romantik. Men nu siger politikerne lige pludselig, at jeg skal flytte på landet. Det er jo lissom ham dersens Stalin. Så skal man åbenbart deporteres til Bornholm. Hvad i alverden skal jeg dog til Bornholm efter? Jeg synes bare, at man skal huske på, at Bornholm faktisk er temmelig langt væk, ik? Når man har gloet på klipper og ruiner, så er der ikke meget at råbe hurra for. Solskinsøen, come on. Sidst jeg var på Bornholm, stod det ned i stænger i en hel uge. Og hvad skal man så lige lave? Dueodde i regnvejr. Ja, man får det hele for sig selv, og hvor sjovt er det lige. Er det virkelig deres alvor, at jeg skal åbne lægepraksis i Klemensker, hvor jeg kan sidde og rådne op, mens jeg glor ud over Lars Løkke Tyndskids marker, og nogen underlige fugle der flakser rundt og skriger. De politikere tror efterhånden, at de kan bestemme det hele. Og nu har provinsen fået deres bevågenhed. Så flyt dog Folketinget til Falster eller hva-det-nu-den-hedder den dersens by i Lolland, hvis der er så skønt i Udkantsdanmark.

Provinslæge! Kan du selv høre det? Jeg har da ikke taget en lang og dyr uddannelse på universitetet for at kalde mig provinslæge. Tror du virkelig, at mine forældre har købt mig en lejlighed på Christianshavn, for at jeg skal flytte til udørken og helbrede hypokondere og indbildsk syge. Jeg finder jo ikke en fredagsbar i provinsen med kollegialt bevidsthedsudvidende sparring og erfaringsudveksling som på Joe & The Juice eller Starbucks. Og så vifter politikerne os om næsen med flere penge, hvis vi knalder hælene sammen, og gør som der bliver sagt. Men hvad skal jeg bruge flere penge til, hvis der ikke er noget at bruge dem på? Det nytter jo ikke, at jeg spenderer 10.000 kroner på en fiks håndtaske, hvis der ikke er nogen i Åkirkeby, som kan genkende en ægte Louis Vuitton. Og nu vi taler om at shoppe, tror du så, det er sjovt at skulle købe sit lingerie i Kvickly eller Jem & Fix?

Og hvad med min coiffure? Tror du måske, at jeg skal gå rundt med en Nexøgrydeklip og ligne en provinsidiot med gulerodsfarvet top og svenskernakke. Tænk hvis jeg mødte nogen, jeg kender. Når jeg bliver klippet hos Gun-Britt i København K, så er det ikke meningen, at min frisure skal udsættes for skumsprøjt og havgus på havnen i Hasle. Tror du, at jeg skal se mine 3000 kroner dyre striber flyve til havs i gabet på en udsultet måge? Lægeløftet er jo ikke et løfte om at sidde mutters alene i Hul-i-jordenkøbing og se sin karriere visne bort som barmhjertig samaritaner, bare fordi de tilfældigvis er mere syge i udkanten af kongeriget. Så kan de måske lære at leve lidt sundere, så de ikke behøver at konsultere en læge i tide og utide. De kan for eksempel starte med at købe sig en kaffe latte med havremælk, i stedet for al den laktose som de plasker ned i deres primitive kogekaffe.

Og hvorfor er det lige præcis lægerne, der altid skal rejse? Det kunne jo osse være at patienterne, hvis de er så syge, som de går rundt og postulerer, kunne flytte sig derhen hvor ekspertisen er. Lægerne har som bekendt temmelig travlt med at helbrede, så det er da logik, at førtidspensionisterne og de gamle mimrefår, som ikke har andet at lave, hopper på en bus ind til civilisationen medbringende deres påståede skavanker.

Mange amputationer kunne være undgået, hvis patienterne lærer at tale rigsdansk, så vi alle kan forstå det. Tag nu min gode ven fra Gentofte, som var i praktik på hospitalet på Bornholm, hvor en smuk kvindelig patient lå på briksen og sagde, at hun ville sniva. Så selvfølgelig kysser han kvinden godt og grundigt, med en ordentlig tungeslasker, hvorefter hun råber op på den lokale dialekt om overgreb og sexisme. Ak ja.

Men hvad er det egentlig, de fejler ude i den nok så populære provins? Det er jo ikke bare almindelige sygdomme lissom hovedpine og ondt i ryggen, vel. Næ nej, det er uhumske diagnoser, som kræver både gummihandsker og sikkerhedsafstand. De har osse ondt alle vegne, men det er da ikke en sygdom, sådan er det bare at blive gammel. Og så skal de vaccineres i tide og utide. For uha, nu er influenzasæsonen i gang. Men der bor jo ikke nogen ude på landet, så hvordan tror de, at de overhovedet kan blive smittet med noget som helst? Jeg har sådan set ikke noget imod natur og gummistøvler, hvis bare det ikke er mig, der skal rende rundt i det.

Jeg vil så gerne redde liv og helbred, men “lige adgang til sundhed” gælder åbenbart kun patienterne. Hvad med os læger spørger jeg bare?

Venlig hilsen Medikus

Kære Medikus

Da flere penge tilsyneladende ikke løser problemerne med lægemangel på Bornholm, iværksættes følgende tiltag:

1. Der indrettes en lægelounge i pendlerloungen på alle færger, med 10 centimeter ekstra polstring i de forgyldte sæder. Dette kombineres med retten til at opholde sig i egen Tesla på vogndækket under overfarten.

2. Der udrulles rød løber akkompagneret med kanonsalut, hver gang en læge betræder bornholmsk jord. Desuden stiller koret fra Gudhjem op og synger “Jâ va lidijn horra.”

3. Efter forbillede fra Legoland, hvor de rige springer over køen, indføres fast track for læger i Svaneke Ismejeri, fast track i opmarchbåsene til Bornholmslinjen, fast track ved samtlige bagerier og fast track ved byggesagsbehandlingen i Kommunen.

4. Læger tituleres i tredie person som “Doktoren”. Eksempelvis: “Ønsker Doktoren guf på Doktorens vaffelis?”

5. Læger kan fremover frit vælge farve på affaldsbeholderne fra BOFA.

6. Springvandet på Store Torv rykkes 10 meter, for at give plads til gratis lægeparkering.

7. Der råbes hurra ved tagning af blodprøver og et trefoldigt hurra ved modtagelse af vacciner.

8. Medicinalindustrien og tilflytterguiden leverer en uimodståelig velkomstpakke med kuglepenne, vægkalendere, kaffekrus, indkøbsnet, kasketter, T-shirts, tennissokker, notesblokke og et kursus på Maldiverne for nye læger.

9. Der uddeles klistermærker til den bornholmske bilpark med teksten: “Lægen er sød!”

10. For at begrænse antallet af tidskrævende syge patienter husstandsomdeles vitaminpiller til alle bornholmere.

Med venlig hilsen brevkasseredaktøren Lars Holmsted.

Brevkassen

Læserbrevkassen styres af Lars Holmsted, som har nået en moden alder, hvilket gør ham i stand til at øse af et helt livs erfaringer med både stort og småt.

Holmsted er opdraget ud fra mottoet: ?Der findes ingen dumme spørgsmål?. God fornøjelse.