Bornholm var en vindmølle-ø med smukke gamle møller, og Bornholm bliver til en energiø med havmøller rundt om sig. I mellemtiden har vi også fået en lille buket landmøller, der nok i de færrestes øjne pynter i landskabet.
Sammenligner man dem med de historiske møller, der i gamle dage malede mel, er det formentlig ganske få eller ingen, der syntes, at de nye landmøller pynter på Bornholm. Der skal nok mere patina til end de fleste har fantasi til, før de moderne landmøller vil dekorere landskabet. Men det gør de gamle møller til gengæld, og det kan vi takke en flok ildsjæle eller møllehelte for. De sikrer, at vores kulturarv med de charmerende og specielle bygningsværker består.
Blandt den store håndfuld af møllesjæle på Bornholm har vi senest fortalt om Margrethe Sommer, Nellie Arenstroff, Nick Rylander og Ole Almeborg, der alle har ydet en ekstraordinær indsats for vores møller. De kæmper imod tidens tand, der gang på gang har nedbrudt rigtig mange af de omkring 250 møller, vi har haft på Bornholm siden 1600-tallet og frem. I dag har vi cirka 20 af dem tilbage, og vi skal passe godt på dem, for det er ikke sikkert, at næste generation rummer den samme mængde af møllehelte til at sikre vores lokale kulturarv.
Derfor er det alletiders tiltag, at Margrethe Sommer nu har iværksat et projekt på tværs af mølleheltene og Bornholms Museum for at skabe sammenhold om møllerne med fælles viden og fælles fondsstøtte til at bevare de prægtige bygningsværker i landskabet. Når en mølle falder sammen, kommer den aldrig igen.