Det gjorde de så, Myreagre Mølle, som de købte den 1. april sidste år. Den tilstødende ejendom har de indtil videre ikke erhvervet sig, men måske sker det senere.
Lige nu kalder han den for "en familiemølle", og hans forældre er da også gået ind i projektet, så han og kæresten, Nellie Arenstorff, står ikke alene med det.
– Hun har altid sagt, at det kunne være sjovt at eje en mølle, siger Nick Rylander.
– Og så sad vi en dag hjemme på sofaen, og hun nævnte, om ikke vi skulle se, om der var nogle møller til salg, og så kørte vi en søndagstur og fandt Myreagre Mølle.
Er der flere møller til salg rundt om på Bornholm?