Hvad gør man, hvis man ser en megagrim mølle? Køber den og restaurerer den

Hvis ingen gør noget, bliver Myreagre Mølle jo aldrig kønnere, mente Nellie Arenstorff og Nick Rylander – så nu har de købt den og gør noget.

– Hver gang, vi er kørt forbi den, har vi sagt, at den er megagrim, ler Nick Rylander.

– Og man kan jo ikke blive ved med at sige, at den er megagrim uden at gøre noget ved det.

Han taler om Myreagre Mølle på Nexøvej 26, cirka tre kilometer fra Aakirkeby, og det er egentlig Nick Rylanders kæreste, der fandt på det:

De skulle købe en mølle.

Det gjorde de så, Myreagre Mølle, som de købte den 1. april sidste år. Den tilstødende ejendom har de indtil videre ikke erhvervet sig, men måske sker det senere.

Lige nu kalder han den for "en familiemølle", og hans forældre er da også gået ind i projektet, så han og kæresten, Nellie Arenstorff, står ikke alene med det.

– Hun har altid sagt, at det kunne være sjovt at eje en mølle, siger Nick Rylander.

– Og så sad vi en dag hjemme på sofaen, og hun nævnte, om ikke vi skulle se, om der var nogle møller til salg, og så kørte vi en søndagstur og fandt Myreagre Mølle.

Er der flere møller til salg rundt om på Bornholm?

– Ja, nu er der, dengang var der kun den her.

Siden er tiden gået med stille og roligt at rydde op samt istandsættelse af motorhuset ved siden af møllen.

Sætter I den i stand, fordi I vil bo i møllen?

– Nej, slet ikke. Vi gør det faktisk kun, fordi vi synes, det er et sjovt projekt og for at bevare historien. Møllen blev opført i 1865.

Vil I have den til at fungere som mølle igen?

– Nej, det er den for slidt til. Men tandhjul og så videre kan faktisk sagtens køre rundt.

I tænker ikke, den skal til at male igen?

– Nej, det går Fødevarestyrelsen ikke med til.

Fem år

Når nu I engang bliver færdige med at sætte den i stand, skal den så bare stå der og være en pryd for øjet?

– Så bliver den sådan en familieting, hvor man kan tage op og klippe lidt græs og hygge sig. Vi har ikke rigtig nogen planer med den endnu. Den er også fredet, så vi må ikke gøre hvad som helst.

Kan I ikke bruge den som en slags sommerhus?

– Jeg ved ikke rigtig ... der er hverken vand eller kloak eller noget, så vi har overhovedet ingen planer andet end at have den som en familiemølle, som det er sjovt at bruge noget tid sammen på. Mine forældre syntes i starten, at vi var åndssvage, da vi købte den, men nu er de alligevel gået med i projektet.

Det hvide hus ved siden af møllen er motorhuset. Foto: Anders Liljeroth

Og vil gerne investere tid og penge i den?

– Ja, præcis. Og man kan sige, at vi investerer en masse penge, som er til turisternes og bornholmernes gavn, men vi har selv ingen relation til hverken Aakirkeby eller møllen som sådan, det er bare et sjovt projekt, forklarer Nick Rylander, som bor i Knudsker med kæresten.

Hvornår tror du, I er færdige med restaureringen?

– Om et par år fremstår den nok flot udadtil med nye vinger og så videre, men vi er formentlig først helt færdige både udvendig og indvendig om fem år. Vi tager det jo efter fyraften. I aftes blev klokken 23, så det er lange dage, siger Nick Rylander.

Han startede selv som tømrermester sidste år, og kan dermed lave meget selv.

– Det er nok også derfor, vi er sprunget ud i det, for almindelige borgere havde nok ikke gjort det, det tror jeg, projektet er for stort til, konstaterer han.

– Og det vigtigste for os er altså, at vi så ofte er kørt forbi og har syntes, at møllen var grim, og hvis ingen gør noget, bliver den jo aldrig flottere.