Og sådan har det i virkeligheden været mange gange; Det er nemlig slet ikke spillerne, der modarbejder et fælles bornholmsk fodboldprojekt.
Tidligere har der været store rivaliseringer mellem flere klubber, og det har været svært at få en ordentlig dialog i gang, fordi der er gået klubfnidder i den, inden man for alvor har fået talt sig varm. Men skal vi ikke sige, at vi er ude over den slags nu? At tiden er inde til at lægge gamle stridigheder til side og se på, hvad der vil være bedst for Bornholm og bornholmsk fodbold?
Hvis man kunne samle de klogeste fodboldhoveder, de bornholmske idrætsforeninger og ikke mindst et forenet, stærkt erhvervsliv, så er der måske håb om, at bolden kan begynde at rulle igen – sådan rigtigt. Men fodboldverdenen er nådesløs, og det er de hold, der har flest penge, der kommer længst, og derfor er der brug for en bagvedliggende økonomi, som formentlig aldrig er set før i den bornholmske idrætsverden.
Husk i den forbindelse, at det lykkedes det succesfulde cykelhold – velvidende, at langt, langt størstedelen af rytterne ikke har noget bornholmsk over sig – at tage skridtet til den øverste nationale hylde med et hidtil uset professionelt setup bag sig, og noget lignende kunne vel lige så godt lade sig gøre inden for fodbolden?
Et nyt FC Bornholm eller Bornholm fB kommer selvfølgelig ikke i Superligaen foreløbig, men mindre kan også gøre det. Kunne man lancere et projekt med divisionsdrømme, så kunne det også sparke liv mange drengedrømme og give sammenholdet om Bornholm endnu en dimension.