Men ak nej. Busserne skal partout kunne køre gennem den smalle gade en gang i timen, for blot at holde ved det eneste busstoppested, midt i gaden, til stor gene for alle andre trafikanter. Et mailsvar fra regionskommunen fortalte, at busserne absolut ikke kunne køre retur ad Nørregade, men det er ikke er sandt. For de kunne bare lave en vendesløjfe på Sverigesvej, bag Folkemødehuset og derefter fortsætte op ad Nørregade, hvor de også kom fra.
Sådan er der så meget, og endnu en gang har bureaukratiet sejret. Men tro mig, vi prøver igen.
Et andet stort irritationsmoment er vinterlukningen af Besøgscentret på Hammershus, det såkaldte Brohuset. Her er der ikke gennemgang hele den lange vinter for de hundreder af helårsturister, der gerne vil besøge det smukke Hammershus. Det var sådan set derfor, at Maersk-fonden spenderede over 110 millioner gode danske kroner på dette flotte prestigebyggeri. Henvendelser til bygherren, bygmesteren, arkitektfirmaet og den ædle giver selv har ikke ført til noget. Helt til grin. Kunne man dog ikke bare lave et metalgitter, der kom ned fra loftet, når Brohuset har afsluttet sæsonen? Samt om natten. Så der var afspærret til toiletterne, shoppen og restauranten. Eller kunne man alternativt, som foreslået af flere bornholmske entreprenører, dog ikke få lavet en trappe ned fra broen? Hvor svært kan det være, at gøre dette unikke besøgscenter, med adgang til ruinen, visibelt hele året?
Tænk nu lidt kreativt. Utallige turistbusser, biler, vandringsmænd og kvinder kommer vinter efter vinter forgæves til en aflåst glasdør og må hele den lange vej udenom, ud over marker og landeveje, for at se det enormt populære historiske mindesmærke Hammershus.