Særstatus udløser spørgsmål: Sådan vil Danmark sikre mindre udledning

Hvis Sverige og Tyskland ikke er indstillede på at indgå en aftale om udledning af kvælstof til Østersøen, kan Danmark inddrage EU-Kommissionen i sagen, fortæller den ansvarlige minister.

For en måned siden kom Bornholm i fokus, da et flertal i Folketinget indgik en politisk aftale, der blandt andet skal begrænse udledningen af kvælstof fra landbruget til fjorde og have. På grund af Bornholms geografiske placering fik øen en særstatus i aftalen, der betyder, at det lokale landbrug ikke skal leve op til de samme krav om reduktion som kollegerne i resten af Danmark.

Argumentet var, at Østersøen i særlig lav grad påvirkes af indsatser på Bornholm, men i særlig høj grad påvirkes af vores nabolande.

– Vi skal have Sverige og Tyskland til at tage større ansvar, sagde minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), da aftalen blev fremlagt den 18. november.

Spørgsmålet er så, hvordan regeringen sikrer, at de andre Østersølande reducerer deres udledning af kvælstof, og hvordan regeringen vil håndtere situationen, hvis andre Østersølande ikke gør det, og den danske reduktion derfor ikke opnår den ønskede effekt. Det har Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne spurgt Jeppe Bruus om.

Fælles mål for reduktion

Ministeren indleder sit svar med at bemærke, at opnåelse af god økologisk tilstand i en række mere åbne vandområder også er afhængig af reduktion af udledninger fra vores nabolande.

"I vandområdeplanerne er det lagt til grund, at andre lande lever op til krav i deres vandplaner og til øvrige internationale aftaler, herunder de regionale havkonventioner. EU-Kommissionen følger landenes fremdrift i gennemførelsen af forpligtelserne i vandrammedirektivet", svarer Jeppe Bruus.

Det fremgår af den politiske aftale fra november, at Danmark straks skal tage initiativ til at indgå en såkaldt interkalibreringsaftale med Sverige og Tyskland, som skal lægges til grund for justerede miljømål og det dertilhørende indsatsbehov for kvælstofreduktioner. En ny interkalibreringsaftale skal indeholde fælles mål for reduktion af kvælstofudledning.

Kommissionen kan blive indraget

"Erfaringer fra tidligere interkalibreringer med Sverige og Tyskland indikerer, at det tager cirka to-tre år at gennemføre processen. Af aftalen fremgår det, at de nye interkalibrerede mål skal ligge til grund for danske mål senest fra 2029", svarer ministeren for grøn trepart.

Jeppe Bruus svarer også, at EU-Kommissionen om nødvendigt vil blive inddraget i at sikre en interkalibrering. Han henviser til vandrammedirektivets artikel 12, hvor der står, at en medlemsstat kan underrette Kommissionen, hvis den støder på et problem, der har indvirkning på forvaltningen af dens vand, men som den ikke selv kan løse.