Ikke som ussel mammon, men en sjov video, der får os til i timevis at jage guldrusen, som en anden OL-udøver.
Tag kontrollen tilbage
Hvad om vi forsøgte at tage kontrollen tilbage?
Ikke til dengang, hvor en bærbar telefon fyldte det samme som en campingvogn, men til dengang i 2007, hvor Steve Jobs sagde: ”Vi har genopfundet telefonen”, mens han stolt fremviste iPhonen. Året efter åbnede Hr. Jobs App-store. I dag er det en butik med mere end 2 millioner apps, fordi som Apple skriver: ”Vi synes du skal have det godt med at bruge hver eneste af dem”.
I dag ses bevægelser mod en mere bevidst omgang med smartphones. På efterskoler, højskoler og videregående uddannelser er unge mennesker gået ind i kampen mod digitalt tidstyveri. Opholdet skal være pausen fra det digitale. Flere skoler har i samarbejde med www.dumbphone.dk fået hele hold af elever til, at bytte deres smartphones med en Nokia 3310. Nokia? Den, hvor du skulle trykke tre gange på 1-tallet for, at få et C frem!