Thorkil Ambrosen vil også fortælle om de to næste generationer Wolffsen, som Søholm gik i arv til. Hermans søn Chr. Wolffsen var ved siden af arbejdet i virksomheden søndagsskolelærer i Rønne og skrev salmer, som stadig synges i dag. Tredje generation, i form af de to brødre, Caspar og Hans Ancher Wolffsen, måtte opgive keramikfabrikken på grund af økonomisk nedgang, men Søholm fortsatte med nye ejere, hvor kommune og fagforening var involveret. Især Hans Ancher, der var den kunstneriske af de to, har sat spor på flere bygninger på Bornholm, blandt andet i Gudhjem Kirke og på facaden af missionshuset i Tværstræde i Rønne.
Foredraget holdes i Evangelisk-Luthersk Missionshus i Hasle.