Hotel Nordlandet vandt de 11 ministre

Hotel Nordlandet vandt de 11 ministre
Højt humør ved det knapt så officielle fællesfoto af de 11 topministre, der mandag og tirsdag mødes på Bornholm. Foto: Jakob Marschner
POLITIK | Tirsdag 29. april 2025 • 11:24
Jakob Marschner
Journalist
POLITIK | Tirsdag 29. april 2025 • 11:24

Blandt hotellerne på det nordlige Bornholm fik Hotel Nordlandet æren af at huse de 11 topministre, der mandag og tirsdag mødes på Bornholm.

De fem nordiske og tre baltiske udenrigsministre, der udgør sikkerhedsforummet NB8, er på Bornholm blevet suppleret med deres kolleger fra Tyskland og Polen samt den franske europaminister.

De 11 ministre stillede tirsdag formiddag op til fællesfoto nedenfor Hotel Nordlandet. Et større pressekorps havde da i en halv times tid kunnet følge ministrene blive færdige med morgenmaden, der blev indtaget med udsigt over Østersøen.

Stemningen blandt ministrene ved fællesfotoet gav indtryk af en gruppe mennesker, der kan lide hinandens selskab.

Andre hoteller på det nordlige Bornholm mærker også til ministrenes besøg. Det samlede følge af embedsfolk er stort, og Falcon Hotel og Strandhotellet i Sandvig har også fået nye autografer i gæstebøgerne.

Ministrene fortsætter nu deres samtaler, før de tirsdag eftermiddag vil holde et kort pressemøde.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT