Virksomhed kan ende med at flytte
Endda kan Bornholm komme ind i en ond cirkel, hvis ikke virksomheder kan rekruttere arbejdskraft.
– Hvis virksomheder kan se, at hvis de skal overleve på sigt, bliver de nødt til at kunne rekruttere arbejdskraft. Og er der udsigt til, at det bliver sværere med årene, kan det gøre, at virksomheder overvejer, om de virkelig skal slå sig ned på Bornholm og ender med at sige nej - men det kan også være, at de vil flytte, når de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft, siger Peter Halkjær.
– Det er det værst tænkelige scenarie, at virksomhederne vil flytte af den grund. Man skal holde sig langt væk fra kanten, og det er vigtigt, at man sætter ind. Det kan både gøres kommunalt, men selvfølgelig også på landsplan.
Arbejdsmarkedschefen fortæller også, at Dansk Erhverv er i dialog med nogle medlemsvirksomheder, der fortæller, at rekrutteringsmulighederne af arbejdskraft indgår, hvis en virksomhed overvejer at flytte.