Jack var altid klar med en hjælpende hånd

Jack Kuhre var kendt for at køre gamle Land Rovere og for at være meget hjælpsom.

Karen Kuhre skriver mindeord over sin svoger Jack Kuhre:

Jack blev født og voksede op i det naturskønne område ved Kobbeåen. Det prægede ham hele livet – han holdt meget af naturen.

Han startede sit arbejdsliv med at passe høns, senere kørte han truck ved Tejn Fiskesalgsforening. Han havde også arbejde som murerarbejdsmand. Men i over 25 år af sit arbejdsliv var han ansat ved NNC, hvor han var med til at lægge asfalt på vejene; det betød også, at han havde styr på, hvordan der skulle skiltes med hastighedsbegrænsning. Det gav ind imellem lange arbejdsdage, ja selv natten måtte tages med, når der skulle lægges asfalt på landingsbanerne i lufthavnen.

De lange arbejdsdage hos NNC– især om sommeren – betød, at han ikke fik så meget tid til at være i haven, som han gerne ville.

Ikke mindst kartoffelbedet var hans stolthed. Hvert år havde han en konkurrence med sin svoger, om hvem der først fik sat kartofler, og hvem der først kunne sætte nye kartofler på middagsbordet. I mange år insisterede Jack på at forsyne min mand og mig med kartofler af egen avl, og det satte vi stor pris på. "Du må ikke købe kartofler i Brugsen, de er ikke lige så gode som mine. Du skal bare sige til, når I mangler".

I drivhuset havde han blandt andet tomater og agurker, det nød vi ind imellem også godt af.

Land Rover-klubben

Når der ikke var noget at lave i haven, så var der altid noget at lave på værkstedet eller på en Land Rover. Han nød også at køre en tur i naturen.

Jack var kendt for at køre i gamle Land Rovere. Interessen blev vakt gennem en af hans nærmeste venner. I Land Rover-klubben fik han nye venner, og sammen havde de mange gode oplevelser. De udfordrede deres Land Rovere og hinanden ved at arrangere løb i ujævnt terræn. Jack deltog i træf både på Bornholm, men også i Sverige og det øvrige Danmark.

Jack var hjælpsom overfor familie og venner. Det fik hans søster blandt andet glæde af for mange år siden, da der skulle bygges hus. Hans forældre ringede heller aldrig forgæves, når de havde brug for hjælp.

Jack har altid haft et godt forhold til sin bror/min mand. De havde mange fælles interesser, blandt andet gamle biler, de var gode til at finde på løsninger.

Siden min mand/Jacks bror for over 25 år siden blev ramt af sclerose, har Jack været enestående med støtte og hjælp både til min mand og mig. Han var altid klar med en hjælpende hånd, når vi spurgte, andre gange kom hjælpen bare af sig selv. Han fandt også selv på ting, som kunne hjælpe og glæde os.

Hellere i haven

Computer og internet var ikke noget, der interesserede Jack. Når han havde brug for det, fik han hjælp af sin datter. "Jeg vil hellere bruge tiden på at slå græs for min bror og hjælpe min gode ven."

Jack er død, han blev kun 69 år. Det er svært at forstå, at han aldrig mere kommer forbi for at få en snak eller for at hjælpe sin bror.

Vi savner ham.