Christian og André valgte Bornholm: Det er en halv flugt

Stemningen i Berlin har ændret sig de seneste år, og det har fået det tyske par Christian og André til at blive deltidsbornholmere. Her er der ro, respekt og tolerance, siger de.

André Gorzizi er uldtralydsspecialist og hans partner, Christian Schröer, er neurolog. Parret har haft klinik i Berlin i 30 år, men i 2018 etablerede parret et knopskud på Bornholm, da de købte Villa Klint i Aakirkeby. Tanken var at lave en filial i Villa Klint, men klienterne udeblev, og nu har Christian og André lagt strategien om.

For tre år siden åbnede de galleri, og det er nu deres primære virke, når de opholder sig på Bornholm, mens klinikken i Berlin giver brød på bordet.

Galleriet er Andrés idé. Han er også uddannet snedker og har nu kastet sig over at lave kunsthåndværk af træ.

I dag danner Villa Klint på Grammegårdsvej rammen om udstillinger med skiftende kunstnere, side om side med Andrés produkter.

Når Christian er på Bornholm laver han sprogkurser for tyskere, der gerne vil lære dansk.

Påskeharer, lamper, fade, krybbespil, fugle – André Gorzizi kan dreje næsten alt på sin drejemaskine. Foto: Anette Vestergaard

Berlin er ikke tolerant længere

Parret har ikke fortrudt, at de valgte Bornholm som second home. Efter syv år på øen står det endnu mere klart for dem, at det er her, de vil være.

– Vi har kigget på Nordjylland, og Fyn, og vi synes stadig, det er det bedste her. I lille skala. Jylland er fint, menneskerne der er søde, men det er virkelig langt at køre og det blæser altid. Bornholm er det skønneste sted at bo i Danmark, siger Christian.

Men hvorfor lige Danmark? Svaret overrasker, for danskere opfatter Berlin som et fristed for homoseksuelle.

– Fordi vi er et par, siger André. Han uddyber, da han ser journalistens spørgende blik.

– Danmark er et meget åbent, venligt og tolerant land. Berlin er ikke tolerant længere. Berlin har ændret sig meget. De er ikke frisindede længere.

Her er klimaet på Bornholm meget anderledes, siger de to tilflyttere.

– Her er vi de to tyskere, ikke et bøssepar. Her får man kun blikket, hvis man har glemt at tage flaget ned ved solnedgang, siger André.

– Stemningen er virkelig skiftet i Berlin de sidste 10 år, tilføjer Christian.

– De af vores klienter, der er bøsser eller lesbiske, er holdt op med at kysse hinanden eller gå med hinanden i hånden på gaden, fordi der måske kommer nogen med en forkert religion og fortæller dem, hvad de mener om den slags. Hele stemningen har ændret sig.

Der er respekt på Bornholm

Christian og André har ikke noget mod indvandring som sådan. Men dele af den muslimske indvandring i Berlin er begyndt at bekymre dem.

– Hvis alle har samme rettigheder, er det ikke noget problem at de lever som muslimer. Men hvis de spytter på en jøde, fordi han har kippa på, så er det forkert, siger Christian.

André har haft en klient, som blev afvist af en taxachauffør, fordi han var bøsse. Der har været overfald efter overfald.

– Det fører til selvcensur. Så vores erfaringer er anderledes end den officielle udlægning. Politikerne vil ikke se det, de lukker øjnene for problemerne og så bliver de større og større. Det er Tyskland nu.

På det punkt er Bornholm en boble, siger André. Christian præciserer:

– Nej her er det normalitet. Du taler om realiteter her. Der er for eksempel en stor diskussion om værnepligt og penge til forsvar. I Danmark taler man åbent om, hvor pengene skal komme fra, og hvem der så vil få mindre. Man diskuterer religioner, og der kommer en løsning, de fleste kan leve med. Debatniveauet i medierne er højere. Alle bliver inviteret med. I Tyskland lytter man kun til politikerne.

André nikker.

– Studiegæsterne er altid udvalgt, så det passer. Der sidder aldrig kontrære i panelet. I Tyskland er man bange for at begå fejl. Der er en perfekthedskultur. Hvordan skulle det ændre noget? Vi nægter at tale om de problemer, der er, om konsekvenser, om hvordan man løse problemerne. Så længe man ikke taler om problemerne, kan man ikke løse dem.

Christian supplerer:

– Jeg synes ikke, at indvandringen i sig selv er problemet. Men hvorfor er det sådan, at i Danmark og Sverige, der er 64 procent i arbejde? I Tyskland er det 16 procent.

Smukt og ærligt

Christian og André betragter ikke sig selv som politiske flygtninge, langt fra. Men Bornholm er et fristed, som de ikke vil være foruden.

– Det er en halvflugt. Vi kan ikke gøre det fuldstændigt, fordi vi tjener vores penge i Berlin. Men det er mere end ferie, når vi er her, og vi bliver på Bornholm, siger André.

Parret er i reglen på Bornholm en uge om måneden og længere tid om sommeren. Så snart de kører af færgen falder skuldrene ned. Men følelsen er svær at sætte ord på.

– Det er en helt anden oplevelse her. Alt er roligere. Ikke på en useriøs måde, men alt er roligere her, diskussionerne er roligere, man lytter mere til hinanden, siger Christian.

André sekunderer:

– Måske skulle man sige respektfuldt ... man har respekt for dem, der har en anden indstilling, end man selv har.

– Det er nemlig rigtigt, der er respekt. Jeg elsker det gode danske udtryk, 'det må du selv om'. Jeg er ikke enig med dig, men det er fint, siger Christian.

De to deltidsbornholmere forsøger at forholde sig pragmatisk til stemningen i Berlin og tomrummet i den tyske debat. Det betyder blandt andet, at de glæder sig over de små ting.

– I Berlin har vi 1.400 soltimer om året. Her er der næsten 2.000, siger Christian. Det er ham, der har styr på tallene.

Christian elsker også at gå ture på Bornholm om vinteren, når det blæser så meget, at færgen ikke kan komme i havn. André kalder Bornholm for et ærligt sted.

– Det er et ærligt område. Om sommeren er det smukt og hektisk, men så snart turisterne er væk, bliver det smukt og ærligt.