Bøvl med byggetilladelser
Det er Bente Johansen, som har hjulpet borgerforeningen med fondsansøgningen hos Nordeafonden, som har betalt for gildet. Fonden donerede 240.000 kroner for tre år siden, og alle pengene er nu brugt på de mange tiltag i byen.
– Det har også været en lang proces med at søge diverse byggetilladelser. Noget af det kunne vi ikke få lov til at placere der, hvor vi helst ville, men jeg synes, vi har fundet frem til en god løsning. Og så har det også været sjovt at samarbejde med brugsen om projektet, siger Bente Johansen, som også var med til indvielsen fredag eftermiddag.
Næste store arrangement i Vestermarie er fejringen af sankthans. Det kommer til at foregå i det gamle stenbrud ved Den Bornholmske Gårdbutik, og båltalen holdes af Peter Juel-Jensen. Borgerforeningen har desuden sørget for, at Jan Seerup har grillen varm kl. 18, men man skal selv huske at medbringe madkurven og bord og stole. Alle er velkomne.