"Er Bornholms Regionskommune til for borgerne eller er det omvendt? Vi ønsker en kulturændring i forhold til, hvordan borgere og virksomheder bliver mødt i deres kontakt med kommunen", skriver hun i Bornholmerlistens program.
"En kulturændring starter ofte med markante skift. Vi ønsker en åben og fordomsfri debat blandt kommunalbestyrelsens medlemmer om hvorvidt vi har den rette ledelsesstruktur eller ej. Vi mener, at der er god plads til forbedringer."
Med et løfte om at ønske et bredt samarbejde lægger Bornholmerlisten desuden luft til det budgetforlig, som, Socialdemokratiet og Venstre i starten af september indgik udenom ikke bare Bornholmerlisten selv, men også kommunalbestyrelsens øvrige partier.
"Bornholmerlisten ønsker at bidrage til et godt og konstruktivt samarbejde med alle medlemmer i den nye kommunalbestyrelse. Det mener vi sker bedst ved dialog og debat og med så brede aftaler og forlig som overhovedet muligt. Vi mener det er helt afgørende for at kunne løfte de mange store udfordringer Bornholm har – og får i de kommende år", hedder det i Bornholmerlistens valgprogram.
Bornholmerlisten vil desuden sætte mere ind på at holde Bornholms unge væk fra narkomiljøet. Dels ved at sende flere gademedarbejdere på gaden og samarbejde tættere med politiet, men også ved at skabe et ungdomshus.