Vejrguderne tilsmiler Wonder – på åbningsdagen

NOTITS | DAGENS VEJR | 15. AUG 2024 • 06:19
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | DAGENS VEJR
15. AUG 2024 • 06:19

I dag begynder årets Wonderfestiwall, og ifølge DMI er der mere grund til at huske solcremen end regntøjet – i hvert fald på åbningsdagen. Bornholm får nemlig nogen eller en del sol og tørt vejr, og temperaturen når op mellem 20 og 23 grader.

Det tørre og solrige vejr fortsætter i aften, og i nat bliver det til dels klart vejr, og temperaturen bliver liggende omkring 20 grader. Vinden bliver hele dagen svag til jævn fra vest og sydvest.

Skal man være på Wonderfestiwall alle dage, kan det måske alligevel være en god idé at pakke regntøjet eller gummistøvlerne. Lørdag lover meteorologerne i hvert fald 10 millimeter regn på Bornholm. Det meste ser ud til at falde i morgentimerne. Og ifølge TV2 Vejret kan der falde regn allerede her til formiddag.

FÅ ABONNEMENT