Underbemanding: 88 procent følte sig stresset

88 procent af de kirurgiske læger på Bornholms Hospital har følt sig stresset inden for de seneste seks måneder. Tallet er også højt for læger, der arbejder med medicinske sygdomme, hvor 83 procent har følt sig stresset. Det viser arbejdspladsvurderingen fra marts.

Der blev senest lavet arbejdspladsvurderinger (APV) i Bornholms Hospital i marts, og her skulle medarbejderne blandt andet svare på, om de har følt sig stresset inden for de seneste seks måneder.

Tidende har nu fået aktindsigt i rapporterne fra hver afdeling på hospitalet, og de viser, at der i to afdelinger er mange læger, som har følt sig stressede.

I ”kirurgi – læger” har 88 procent af lægerne besvaret, at de har følt sig stresset, mens det i APV-rapporten fra 2021 var 60 procent. I "medicinske sygdomme - læger" har 83 procent af lægerne følt sig stresset inden for de seneste seks måneder, mens det i 2021 var 65 procent.

I flere af de andre afdelinger er stressen til gengæld blevet mindsket – nogle steder markant (eksempelvis i ”medicinske sygdomme – sygeplejen” er stress faldet fra 71 procent i 2021 til 59 procent i 2024).

Til sammenligning havde 64 procent af alle medarbejdere på Bornholms Hospital i marts besvaret, at de havde følt sig stresset inden for de seneste seks måneder.

Underbemanding i perioden

Tidende har spurgt ledelsen hos Bornholms Hospital, hvad årsagen er til, at markant flere har følt sig stresset på to af afdelingerne, og hvilke tiltag der er blevet søsat for at mindske stressen. Tidende har også spurgt, hvad det er, som har gjort, at det er lykkedes at nedbringe stressen markant i nogle af de andre afdelinger.

"Der er mangel på sundhedsfaglige medarbejdere i Danmark og det har vi i særlig grad mærket her på Bornholms Hospital, hvor f.eks. medicinsk afdeling har været underbemandet i perioden, som APV’en også afspejler. Det har overbelastet nogle faggrupper, f.eks. yngre læger, som har oplevet arbejdsrelateret stress. Derfor skal vi hele tiden tænke i nye løsninger for at styrke robustheden og understøtte arbejdsmiljøet", fortæller vicedirektør Iben Kyhn Riis.

Noget af udfordringen er allerede afhjulpet i kraft af partnerskabsaftalen med Bispebjerg Hospital som – sammen med læger fra andre hospitaler – tager vagter, hvilket gør, at man sikrer, at der er erfarne kræfter på vagt hele døgnet. Hospitalet har derudover ansat erfarne læger i introduktionsstillinger, som deler deres ansættelse mellem Bispebjerg og Bornholm, og hospitalet tager imod to nye efter sommeren.

Bornholms Hospital er også lykkedes med at ansætte flere sygeplejersker og styrke vikardækningen i sygeplejen, hvilket er kommet virkelig godt fra start, fortæller Iben Kyhn Riis, som peger på, at i juni har 16 tilrejsende vikarer fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital dækket 45 vagter, og i juli har de dækket 80 vagter indtil nu.

"Det er en kæmpe gevinst at arbejde tæt med erfarne vikarer, der hurtigt kommer til at kende hospitalet og indgå på lige fod med vores egne. Det forebygger stress og styrker patientplejen. Og vi får kun positive tilbagemeldinger fra kollegaerne i huset, der er glade for de tilrejsende kollegaer fra vikarkorpset", fortæller vicedirektøren.

Derudover har hospitalet fokus på at mindske overarbejde og forebygge udtrætning.

"Vores personale arbejder med mennesker, der kommer til skade eller er alvorligt syge. Det påvirker naturligvis den enkelte medarbejder. Derfor har vi også iværksat forebyggende procedurer, der tager udgangspunkt i belastningspsykologien for at understøtte følelsesmæssigt belastende situationer. Et eksempel fra medicinsk afdeling er, at vi har indført systematiseret fokus på defusing efter nattevagter, hvor vagtens udfordringer tales igennem med leder, ligesom der er ekstra fokus på prioritering af opgaver. Flere afsnit har også punktummøder ved vagtskifte, hvor man kigger hinanden i øjnene og følger op på dagens udfordringer, som kan have påvirket travlhed eller trivslen", fortæller Iben Kyhn Riis og nævner, at mentorordninger for nyansatte sygeplejersker også er en del af indsatsen.

Stigning i særlig risiko for ulykker

En anden ting, der springer i øjnene fra APV-besvarelserne fra marts, er, at der er markant flere i "kirurgi – læger", som oplever særlig risiko for ulykker i det daglige arbejde. I APV'en fra 2021 var tallet 18 procent, mens det APV'en fra 2024 er steget til 48 procent. I "administration og service" har 53 procent af hospitalskøkkenet og 59 procent af portører oplevet særlig risiko for ulykker i det daglige arbejde, men her findes der dog ikke nogen tal for 2021.

Tidende har spurgt, hvad det er for ulykker, som der er risiko for på de to afdelinger, og hvilke tiltag hospitalet vil søsætte for at mindske risikoen for ulykker.

"Hospitalet har konstant fokus på at forebygge arbejdsulykker. Det taler vi om og arbejder systematiseret med i vores TRIO’er (som består af arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledelser i hvert afsnit, red.), for at komme arbejdsskader i forkøbet. Helt konkret, så foretager vi runderinger. TRIO’erne går rundt i eget område for at lokalisere, om der er potentielle farer for at kommet til skade", fortæller vicedirektør Iben Kyhn Riis.

"Når tallet i APV’en for kirurgiske læger fremstår højt, så har vi ikke viden om, at der skulle være nye bekymringer bag tallene. Tallene er snarere et udtryk for, at vi taler meget om potentielle ulykker og om at forebygge. Det er vigtigt, at vores personale konstant er bevidst om mulige risici som er en del af det daglige arbejde på hospitalet. Det kan være i forbindelse med tunge løft ved forflytning af patienter, transport og løft af materiel, håndtering af køkkenredskaber eller arbejdsredskaber, der hænger ned fra loftet, som man kan risikere at slå sig på i en arbejdssituation. Vores TRIO’er gør et godt forebyggende arbejde. En indsats, der er med til at skærpe opmærksomheden på mulige skader for at kunne nedbringe antallet af ulykker", skriver hun.

Alle påbud er efterlevet

Vicedirektøren glæder sig over, at der overordnet set er fremgang at spore, når det kommer til trivlsen på hospitalet. Overordnet ligger den generelle jobtilfredshed på Bornholms Hospital 4.0 på en skala, hvor 5 er det højeste, hvilket er en stigning siden sidst, hvor tallet lå på 3.8.

"Det er på niveau med Region Hovedstaden og overordnet rigtig flot, men der er naturligvis brug for at vi hele tiden arbejder med arbejdsmiljøet og forbedrer det på de områder, hvor der er udfordringer. Arbejdsmiljøet er aldrig statisk og vi skal hele tiden have fokus på at understøtte det gode arbejdsmiljø", fortæller Iben Kyhn Riis.

Hun mener derfor, at rapporten er et godt udgangspunkt for en dialog om hinandens oplevelser af arbejdsmiljøet og de muligheder, der er for at styrke det. Rapporten kan derimod ikke bruges som et sandhedsbillede af, hvordan de enkelte afdelinger fungerer i dag, mener hun.

"Hospitalet har gennem længere tid iværksat flere initiativer for at styrke arbejdsmiljøet. Det afspejles også i forhold til de initiativer, hospitalet iværksatte i forlængelse af Arbejdstilsynets påbud i efteråret, som vi har arbejdet intenst med. De er alle efterlevet i dag, hvor vi - takket være hele hospitalets store engagement - har haft en rigtig fin dialog og proces", fortæller vicedirektøren.

"Her har medarbejdere og vores TRIO’er, som består af arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledelser i hver afsnit, gjort et fantastisk arbejde sammen for at nå i mål. Det er virkelig flot gået og kan kun lade sig gøre, fordi vi har så dygtige og engagerede medarbejdere, der tager ansvar for det gode arbejdsmiljø", skriver hun.

Som en del af opfølgningen på selve APV-rapporten har hospitalets afsnit hver især sat gang i det opfølgende arbejde for at arbejde med udvalgte indsatsområder, der skal forbedres i de enkelte områder, og det arbejde kommer til at fortsætte.

"Arbejdsmiljøet forandres som nævnt hele tiden. Travlhed og ressourcemangel kan påvirke dagligdagen, så vi skal fortsætte med at understøtte det ud fra den givne situation", fortæller vicedirektør Iben Kyhn Riis.