Festival med hjemmebrygget øl

NOTITS | 11. AUG • 13:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 11. AUG • 13:30

Den forgangne weekend bød på en ølfestival i Rønne, og i den kommende weekend er der endnu en i Hasle, hvor Bornholms Håndbrygger Laug og Ølhuzed inviterer til ølfest i gårdhaven, og det bliver en fest kun med hjemmebrygget øl.

– Vi har 10 lokale håndbryggere, der kommer med deres versioner af en god hjemmebrygget sommerøl. Vi regner med minimum 15 forskellige øl, fortæller formand Michael Rønne-Hansen fra Bornholms Håndbrygger Laug i en pressemeddelelse.

Publikum køber et glas og nogle poletter, som kan veksles til smagsprøver, og håndbryggerne står klar til at præsentere deres hjemmebryggede sommerøl. Man kan også stemme på sin favoritøl og dermed være med til at kåre publikumsfavoritten.

Arrangementet begynder lørdag klokken 11, og det er åbent for alle.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT