Tidende har derfor spurgt Bofa-direktør Jens Hjul-Nielsen, hvordan det egentlig hænger sammen med det frugt, som ikke længere hænger sammen med træet.
Han har også læst debatindlægget og forklarer, at man godt kan modtage nedfaldsfrugter på genbrugspladsen, men at man samtidig forsøger at holde rotteplagen nede, hvorfor man anbefaler at finde andre løsninger.
– Men vi er jo et affaldsselskab, så vi kan ikke sige, at vi ikke modtager affald.
Hvordan kan det så være, at Poul Steen Larsen blev afvist på Hasle Genbrugsplads?
– Jeg ved desværre ikke, hvad der er sket i den konkrete situation, hvor jeg ikke var til stede.