– Jeg tror, vi har en tredjedel fastboende, og så er to tredjedele af vores medlemmer flexboligejere, hvor nogen også er fra andre byer, som viser deres støtte, og som måske er vokset op i Listed og gerne vil noget godt for byen, fortæller Anders Elleby.
– Og vi er jo ikke den eneste by, hvor der er flere foreninger, der er med i BBS, så der er allerede nogle andre modeller i andre byer, hvor man har fundet ud af at fordele midlerne og arbejder sammen om tingene i stedet for at arbejde imod hinanden. Og vi har ingen interesse i at arbejde imod borgerforeningen, fortæller de.
– Men hele den diskussion om borgerforeningen er faktisk ikke så vigtigt for os, for denne her forening har slet ikke noget med borgerforeningens arbejde at gøre, understreger Gudrun Elleby, som er suppleant i bestyrelsen.
Til Tidende oplyser formand for Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, Mads Randbøll Wolff, at han ikke har kendskab til andre byer med flere medlemmer af BBS, som har valgt en model, hvor man ikke kan være medlem af flere foreninger.
– Jeg har ikke kendskab til noget lignende, og det er ikke noget, der refererer til BBS' vedtægter, fortæller han.