Testkø i Rønne bevæger sig igen efter nedbrud

Testkø i Rønne bevæger sig igen efter nedbrud
Lige omkring klokken 14 var der igen bevægelse her i køen ved Store Torv i Rønne. Foto: Torben Østergaard Møller
RØNNE | Torsdag 23. december 2021 • 11:49
Berit Hvassum
Journalist
RØNNE | Torsdag 23. december 2021 • 11:49

Efter et nedbrud i Copenhagen Medicals sms-system er der igen kommet gang i testene i Rønne.

De it-udfordringer, som Copenhagen Medical tidligere torsdag fortalte om på deres hjemmeside, lader til at være løst.

I hvert fald bliver der igen testet i centret i Rønne, og på cphmed.com skriver 

Copenhagen Medical da også:

"Netværket er på vej op igen. Benyt venligst vores app Kviktest for at lette registrering. Der kan forventes længere kø, hvis man testes uden Kviktest app. Dette skyldes den store datamængde, der skal afvikles. Vi beklager ulejligheden".

Tidligere på dagen skrev Copenhagen Medical på sin hjemmeside, at der var risiko for kø på grund af problemerne, som man arbejdede på at løse det hurtigst muligt.

Flere borgere meldte da også, at de havde stået i kø til en kviktest i Nørregade i Rønne i en time.

– Vi er opmærksomme på, at der er en fejl, men om det er cpr-registret eller vores eget system, er vi ikke klar over endnu, fortalte presseansvarlig Trine Baadsgaard fra Copenhagen Medical til BT.

– Vi opdaterer vores hjemmeside så hurtigt, som det kan lade sig gøre, sagde hun.

Fejlen blev opdaget kort før middag, og der arbejdedes på højtryk på at lokalisere og udbedre fejlen, oplyste Trine Baadsgaard til Ritzau og tilføjede, at det bedste råd var at tjekke hjemmesiden cphmed.com, som bliver opdateret med nyt.



BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT