– Udgangspunktet vil være, at der skal være 20 kilometer mellem testcentrene, så vi får et i øst, nord og vest, fortæller han.
Thomas Thors oplyser, at det er en regional opgave at etablere nye testcentre, men at det bliver Bornholms Regionskommunes opgave at finde lokaler på Bornholm til centrene.
Testes flere gange om ugen
Ud over den nationale genåbning for butikker op til 5.000 kvadratmeter anbefaler ekspertgruppen en række lempelser på Bornholm. Alle grundskoler, efterskoler og klubtilbud kan ifølge anbefalingerne åbnes. Det samme gælder for alle øvrige uddannelser – her både ungdoms-, voksen- og videregående uddannelser samt højskoler.
Der skal kunne fremvises en negativ test ved rejser til eller fra Bornholm, ligesom dokumentation for negativ test eller for vaccination skal medbringes af kunder i de liberale erhverv.