'Taknemmelighed er den bedste medicin mod misundelse'

TRO OG EKSISTENS

Kærlighedens kendetegn

I denne serie interviewer Bornholms Tidende øens præster om kærlighedens kendetegn, som de beskrives af Paulus i ”Kærlighedens højsang” fra Det Nye Testamente:

”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt”.

Hvide skyer på himlen spejler sig i Pyritsøen ved Sorthat-Muleby, da Thomas Olofsen glad dukker op med en rygsæk som en betænksom spejder. For op af tasken tryller han hurtigt en kande kaffe og to krus, der snart damper direkte op i den næsten vindstille vinterluft fra det frit tilgængelige bordbænke-sæt, hvor vi har sat os for at tale om, at kærligheden ikke er misundelig – det tredje kendetegn ifølge apostlen Paulus nævner i ”Kærlighedens højsang”. Og op af rygsækken hiver han velforberedt adskillige A4-papirer med tætskrevne noter, som han lægger foran sig på bordet, der med sine mørke og grønbrunlige træplanker vidner om et langt liv i de bornholmske omgivelser. Selv har Thomas Olofsen ikke været længe på klippeøen endnu. For det er ikke mere end tre måneder siden, at han sammen med sin familie flyttede hertil fra København for at blive præst i Kirken på Klippen og forkynder i Luthersk Mission på Bornholm. Men selvom det, med en corona-pandemi hængende over os, er en underlig tid at være ny tilflytter i, så er han ikke misundelig på sine gamle naboer i Nordvestkvarteret i København, hvor mange nu må tilbringe nedlukningen i små lejligheder, mens vi herovre har masser af natur for os selv.

– I storbyen er der altid lys, og stort set altid larm. Jeg boede lige overfor ungdomshuset, hvor jeg har set folk smide ting efter politiet. Så at komme til Muleby, hvor der er mørkt og stille, det er en gave, smiler tilflytteren, mens han kaster et blik på det stille søvand ved siden af os, som minder ham om en af Martin Luthers yndlingsfabler, der ifølge præsten netop fint illustrerer, hvordan misundelse fungerer. For hvis kærligheden ikke misunder, er det meget godt at indkredse, hvordan misundelse i sin natur tager sig ud.

Misundelsens tyranni

Historien handler om en hund, som med et stykke kød i munden går over en flod. Men i det samme den ser sit eget spejlbillede i vandet, tror den, det er en anden hund med et større stykke kød. Den smider derfor sit eget og springer afsted for at få fat i den andens med det resultat, at den mister begge kødstykker. For det ene kunne den ikke få fat på, for det var blot et spejlbillede og eksisterede ikke, og det andet kødstykke, den havde til at begynde med, blev revet bort af floden, og hunden ender med at have intet. Og sådan er det med misundelse, mener Thomas Olofson.

– Den munder ud i en tomhændet fornemmelse, for den får os til at fokusere på det, andre har, som vi gerne vil have. Misundelse er en følelse, som fodrer en dyb utilfredshed, hvor vi altid skal videre, og derfor ikke sætter pris på det, vi faktisk har nu og her, siger præsten, der mener, at fablen peger på en universel misundelsesmekanisme, som i vores tid har fået ekstra vind i sejlene med de sociale medier.

– En meget stor del af indholdet på Facebook og de øvrige sociale platforme er andre mennesker, virksomheder, og i min egen verden kirker og kristne organisationer, der alle prøver at vise sig fra den bedste side. Og hvis vi ikke er opmærksomme på, at vi kun får den ene side af historien, så kan vi lynhurtigt blive misundelige på al den succes, vi ser andre har. Sandheden er dog, at i virkelighedens verden har vi alle sammen gode og dårlige dage, men hvis vi kun har fokus på andres succes, så kan det være med til at forstørre vores indre tristhed over de ting, som vi kæmper med i vores liv, for den gør os blinde for det, vi har, siger han og fortæller, at han selv for eksempel er vild med bøger og ind i mellem godt kan blive blind for sin egen bugnende bogreol, når han er hjemme hos andre.

– Jeg har selv en masse bøger, som jeg er meget glad for. Men når jeg besøger nogle andre, der også har nogle gode bøger, kan jeg godt stirre mig blind på den ene spændende bog, som de har, og som jeg ikke har, siger Thomas Olofsen og ler let forlegent.

– Hvis jeg synes, den ser god ud, så husker jeg den og går hjem og ser, om jeg kan få fat på den, fortæller han og tilføjer, at selvom det nævnte eksempel er forholdsvist uskyldigt, da der jo ikke er nogen, der kommer til skade, så er Bibelen fyldt med fortællinger om rivaliseringer og søskendefejder, der viser at misundelse er kimen til megen ondskab. Tænk blot på Kain, der er dødmisundelig på sin bror Abel, og af den grund slår ham ihjel, eller på Josef, der af sine brødre bliver kastet i brønden og siden solgt til en egyptisk slavehandler, fordi han af deres far Jakob blev favoriseret. Her bunder misundelsen i den form for forskelsbehandling, personerne oplever. Men misundelsen kan konkret rette sig mod mange ting, fortæller den bogglade tilflytter.

– Det kan for eksempel være andres job, status, penge og magt, og problemet er, at når man er misundelig, så er man på en måde i sin følelsers magt, fordi misundelsen styrer, hvordan man tænker om andre og deres liv.

En gift i kroppen

Selvom der ikke altid handles på den misundelse, vi kan føle, og den dermed ikke går udover andre mennesker, så er misundelse en altid en destruktiv og usund sindstilstand, som i Det Gamle Testamente tilmed beskrives som et giftstof i kroppen.

– I Ordsprogenes Bog står der, at misundelse er som edder i knoglerne. Det vil sige, at misundelse er en ubehagelig og smertefuld tilstand, som gør dig hvileløs, forklarer Thomas Olofson.

Hvad er så den bedste kur imod at føle misundelse?

– Misundelsens modsætning er taknemmelighed, og at opøve sig selv i taknemmelighed er en god vane for alle, for jeg tror, det er mere sundt og mere glædesgivende at være taknemmelig, og der er noget afslappende i at være sammen med mennesker, som er tilfredse og taknemmelige. For så er man glad for, hvad man har – sin familie, sit hjem og andre ting, og som kristen har jeg en at sige tak til, nemlig Gud, og det, jeg har, ser jeg som gaver fra ham. Og det er også nemmere at være taknemmelig, når man har det kristne evighedsperspektiv med. For så behøver man jo heller ikke have så travlt med at samle sig skatte på Jorden, siger Thomas Olofsen, der også mener, at misundelse meget ofte hænger sammen med det at være ærekær. For når vi fokuserer på vores egen ære i stedet for Guds ære, så er det, at misundelsen sniger sig ind.

– Men er det Guds ære, det handler om, frem for min egen, så bliver det også nemmere at gøre det Paulus i Romerbrevet opfordrer os til, når han siger: Glæd jeg med de glade og græd med de grædende.

– Og når man øver sig på det, så handler mødet med dine medmennesker mere om at finde ud af, hvilken livssituation de befinder sig i, i stedet for hele tiden at putte dig selv ind i ligningen. For når vi sammenligner os med andre kan det lynhurtigt føre til misundelse eller overlegenhed. Det er usundt, når det bliver hokus pokus, mig i fokus, og befriende, når det ikke er det – både for en selv og andre, siger han og skimmelæser i sine noter foran sig inden han atter fortæller om sine refleksioner.

Bliv himlens spejl

– Kærlighed er et stærkt ord og forbindes ofte med de store følelser. Men i ”Kærlighedens højsang”, kommer kærligheden til udtryk i etiske handlinger. Her er det ikke vores følelser, som kan være ret omskiftelige, der er fundamentet. For kærligheden kræver tværtimod, at vi ikke er i vores følelsers vold, men bestræber os på at handle ud fra de kendetegn, som nævnes, og på den måde beslutte os for at elske vores familie, venner og næste, også selvom de ikke altid er særlig elskværdige, forklarer Thomas Olofson og giver samtidig det råd, at man i ”Kærlighedens højsang” kan skifte ordet kærlighed ud med Jesus for at lære, hvem Gud er.

– Han kom for at vinde vore hjerter ved at betale for vores synder og vise os en anden vej. En vej, hvor vi ikke hele tiden er i centrum, og skal måle os med andre. Men en vej, hvor det, vi har ,er en gave, og hvor vi er på vej mod Gud, som gennem sin søn har givet os det hele, påpeger præsten, da vi kolde, men forfriskede rejser os fra den fortærede kaffe og vores smukke udsyn til den blikstille og blanke Pyritsø.

– I stedet for at spejle os i vores omgivelser kan vi vælge være et spejl, der reflekterer Guds kærlighed, når vi sætter vores vilje ind på at elske andre, siger den taknemmelige tilflytter. Som søerne, der reflekterer et stykke af himlen.

Blå bog

Thomas Olofson. Født 1980. Uddannet teolog fra i 2008. Har i ti år arbejdet i Bethesdas boghandel i København, ligesom han sideløbende har forkyndt i Luthersk Mission. Siden oktober 2020 præst i Kirken på Klippen og forkynder i Luthersk Mission på Bornholm. Er gift og far til tre børn.

Citatforslag: ”Hvis vi kun har fokus på andres succes, så kan det være med til at forstørre vores indre tristhed”

Billedtekst: ”Misundelse er en altid en destruktiv og usund sindstilstand, som i Det Gamle Testamente tilmed beskrives som et giftstof i kroppen,” forklarer præsten Thomas Olofson.