Misundelsens tyranni
Historien handler om en hund, som med et stykke kød i munden går over en flod. Men i det samme den ser sit eget spejlbillede i vandet, tror den, det er en anden hund med et større stykke kød. Den smider derfor sit eget og springer afsted for at få fat i den andens med det resultat, at den mister begge kødstykker. For det ene kunne den ikke få fat på, for det var blot et spejlbillede og eksisterede ikke, og det andet kødstykke, den havde til at begynde med, blev revet bort af floden, og hunden ender med at have intet. Og sådan er det med misundelse, mener Thomas Olofson.
– Den munder ud i en tomhændet fornemmelse, for den får os til at fokusere på det, andre har, som vi gerne vil have. Misundelse er en følelse, som fodrer en dyb utilfredshed, hvor vi altid skal videre, og derfor ikke sætter pris på det, vi faktisk har nu og her, siger præsten, der mener, at fablen peger på en universel misundelsesmekanisme, som i vores tid har fået ekstra vind i sejlene med de sociale medier.
– En meget stor del af indholdet på Facebook og de øvrige sociale platforme er andre mennesker, virksomheder, og i min egen verden kirker og kristne organisationer, der alle prøver at vise sig fra den bedste side. Og hvis vi ikke er opmærksomme på, at vi kun får den ene side af historien, så kan vi lynhurtigt blive misundelige på al den succes, vi ser andre har. Sandheden er dog, at i virkelighedens verden har vi alle sammen gode og dårlige dage, men hvis vi kun har fokus på andres succes, så kan det være med til at forstørre vores indre tristhed over de ting, som vi kæmper med i vores liv, for den gør os blinde for det, vi har, siger han og fortæller, at han selv for eksempel er vild med bøger og ind i mellem godt kan blive blind for sin egen bugnende bogreol, når han er hjemme hos andre.