Kunsten at være født uden for ægteskabet

SLÆGTSFORSKNING

De gamle bornholmske familier vrimler med børn, som er født uden for ægteskabet, og hos mange forblev faderens navn for evigt en hemmelighed.

Jeg husker det endnu. Jeg var omkring 10-11 år gammel og sad på bilens bagsæde på vej fra sommerhuset i Boderne sammen med mine forældre, da jeg spurgte: ”Hvor kender vi egentlig Ester og Skat” fra? Jeg refererede til to mennesker, som tit og tæt besøgte os, så jeg havde jo regnet ud, at de måtte være en slags familie, selvom de ikke havde titler af onkel, tante eller lignende. Min mor Lykke svarede prompte: ”Ester er din farmor.”

Det var godt nok noget rod, følte jeg. Her havde jeg i mit endnu unge liv altid troet, at min farmor og farfar boede på Stenbygaard i Rø og hed Valborg og Andreas. Jeg havde altid kaldt dem farmor og farfar, og så viste det sig, at de var min fars moster og onkel, hvor han var vokset op, siden han var fire år gammel.

For min far Knud var det ikke noget rod. Han elskede sin moster og onkel, som han for øvrigt kaldte mor og far og sine søskende, som egentlig var hans fætter og kusiner. Han var hele sit liv meget taknemmelig for sin familie i Rø, så for ham var det aldrig et personligt problem at være ”uægte.”


Min far hed Knud Arne Jørgensen, og han blev født den 6. februar 1932 på Bornholms Amtssygehus. Hans 19-årige mor Esther Elise Jørgensen havde et rengøringsjob på sygehuset, hvor hun også havde et værelse, og her boede hun sammen med lille Knud, indtil han var omkring et halvt år gammel. Derefter blev Esthers far formildnet og accepterede, at hun flyttede hjem med sin ”uægte” baby til mine oldeforældre Emil Valdemar og Anna Maria Jørgensen, som boede på ejendommen Gammeleje ved Aarsballe. Begge døde få år efter, og derfor blev det besluttet, at Knud skulle vokse op hos sin moster og onkel i Rø.

Knuds mor Esther har formentlig på ingen måde ønsket at opgive faderens navn, for han kan hverken findes i faderskabssag eller i kirkebogen – ”og det ragede også min far en papskid,” som min mor formulerer det i dag. Det var også først i 1937, at der indførtes blodprøver til fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab – så før den tid var der utvivlsomt mange, som opgav alt om at få cementeret faderskabet.


Men – min far vidste godt, hvem hans biologiske far var. Han hed Alfred Rønne og var taxavognmand i Rønne, men jeg tror ikke, at de nogensinde talte sammen. Min far var dog et nysgerrigt menneske, og han begyndte sent i sit liv at tale om, at han egentlig godt kunne tænke sig at hilse på sine halvsøskende. Han havde hørt lodsen og byrådsmedlem Alf Rønne i Bornholms Radio af flere omgange og havde tænkt, at han lød ganske fornuftig, og så interesserede han sig for politik, som han også selv gjorde.

Jeg tilbød min far at kontakte Alf og spørge, om han havde lyst til at møde sin halvbror. Det var i 1996, og jeg fandt Alfs nummer i telefonbogen og ringede ham op. Alf vidste tilsyneladende godt, at han havde en halvbror, og han vidste også, at det var min far. Derefter blev der sat møde op i Arnager med kaffe og cognac i glasset. Jeg var også nysgerrig, så jeg tog hjem på weekend, selvom jeg boede i Aarhus på det tidspunkt. Alf troppede op med godt humør og en kasse med billeder.

Billederne af min farfar viste med tydelighed slægtsskabet med min far. Det var svært at løbe fra, som man siger. Alf fortalte om sin far, som havde været en egenrådig og temperamentsfuld mand. Det med temperamentet passede vist meget godt på den genetiske åre.

Senere fik min far også kontakt til sin halvbror Ole Rønne, som han havde stor fornøjelse at tale og ses med, indtil min far døde 2. juledag i 2015.


Vi ved alle, at Bornholm er et lille sted, og når det gælder familierelationer, så har man også en fornemmelse af, at ”alle ved alt om hinanden.” Så selvom min egen far aldrig udvekslede et ord med sin egen far, og der sådan set ikke var dokumentation for, at Alfred Rønne var faderen, så var det alligevel noget, man vidste både indenfor og uden for familien. På et tidspunkt arbejdede jeg som kommunikationskonsulent i Bornholms Regionskommune og var med på et budgetseminar i Ystad, hvor politikerne også var med. I en pause kom Torben Rønne-Larsen gående og sagde på sin bramfrie facon: ”Dorte. Ved du godt, at vi er i familie. Vores bedsteforældre var kusine og fætter.” Alle omkring os grinede, da jeg så lidt paf ud. Så på den måde fandt jeg også ud af, at jeg var i familie med Torben.

Min egen familie vrimler med børn, som er født uden for ægteskabet. Ud over min egen far, så var min oldefar Andreas Christian Kofoed fra Østermarie også født uden for ægteskabet i 1864. I kirkebogen står hans biologiske far dog opført i kirkebogen som Janus Peter Larsen – senere set med efternavnet Lau. Derudover er der historien om min tipoldefars ældste datter Karen Thorsen, som fik sin førstefødte Hans Peter uden for ægteskabet. Da jeg besøgte efterkommerne i Utah for et par år siden, gik historien på, at Karen havde haft en dagbog, hvor hun havde skrevet faderens navn, men der var en del af familien, som ikke ville udlevere den, og ingen ved, hvor bogen er i dag.


At være uægte og være født uden for ægteskabet kunne være et grusomt stemplende mærkat for både børn og mødre i mange år:

Min egen mor fortæller, at da hun fik min ældste bror som 19-årig i 1953, var det stadigvæk ikke helt legitimt at få et barn uden for ægteskabet: ”Det var selvfølgelig blevet nemmere, men det var alligevel svært at skulle hjem og fortælle sine forældre det,” siger hun og mindes den dag, hvor hun lokkede min far til at gøre det, fordi hun ikke selv turde. Knud tog til Lobbæk, hvor han fortalte det til sin nye svigerforældre. Lykke turde ikke at komme hjem, før hendes far Harald hentede hende på Aakirkeby Sygehus, hvor hun var økonoma-elev. Harald sagde ”Nu kan du godt tage hjem og tale med din mor.” og det gjorde Lykke så på sin egen stille facon, som foregik på den måde, at hendes mor Dagny forærede hende to nye pudebetræk med hæklet mellemværk. Så blev der ikke snakket mere om det.

 

 

Jagten på en fader

Det er lidt kringlet, når man skal søge efter fædre til børn, som er født uden for ægteskabet. Rigsarkivet anbefaler, at man begynder med at undersøge kirkebogen, da navnet på den udlagte barnefader ofte står nævnt heri. Det er dog ikke sådan i alle tilfælde. For eksempel var det ikke sådan med min egen far. Her står der blot ”ugift husassistent Esther Elise Jørgensen.”

Derefter kan man undersøge, om der har været rejst en faderskabssag i amtet. Af sagen vil det fremgå, om faderskabet var erkendt af barnefaderen eller afgjort ved dom. Hvis faderskabet var afgjort ved dom, kan du finde sagen i den retskreds, hvor barnefaderen boede.

Rigsarkivet er gode til at lægge vejledninger på deres hjemmeside, men det kan stadigvæk være svært at finde rundt i begreberne. Der er også kommet en god Facebook-side, som hedder ”Vi bruger Rigsarkivet” Her er alle velkomne til at stille og besvare spørgsmål. På hverdage klokken 10-15 vil der også være en arkivar til stede.

 

 

 

Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning

Dorte Kofoed har slægtsforsket i sin bornholmske familie i cirka 10 år, men det har først taget fart de seneste par år. Det er den bedste hobby, som hun nogensinde har haft, og når man nu ikke kan finde ud af at strikke, så er dette et glimrende alternativ til at glemme tid og sted, når man tager en tur med tidsmaskinen. Det har givet hende fantastiske oplevelser, hvor hun har besøgt sine slægtninge i Utah i USA, set den gamle træhytte, som hendes tip-tipoldefar levede i, da han emigrerede fra Arnager i 1882, har fået venskaber og slægtninge flere steder i verden og har oplevet en stor glæde ved de mange gamle gåder, som ligger og ulmer i slægterne, hvor skæbnerne fletter sig sammen på godt og ondt. Hun vil her i serien ”Forstå din egen familie bedre med slægtsforskning” dele ud af sine egne personlige historier og give tips og tricks til at slægtsforske. Kontakt hende gerne med spørgsmål og gode råd på: dortekofoed67@gmail.com