Stor modstand hos bornholmerne over ny affaldssortering

Utilfredsheden blandt bornholmske forbrugere er til at få øje på med den kommende omlægning af affaldshåndteringen på Bornholm. På Fyn gør flere kommuner oprør mod statens affaldsplan, når det handler om plast.

Bornholmerne modtog for nylig en ekstraregning på cirka 1300 kroner, som er prisen for renovation i 2022. Prisstigningen skyldes den nye affaldssortering, hvor den enkelte husstand får stillet tre-fire containere til rådighed til sortering af 10 slags husholdningsaffald. En ordning, som forventes at blive rullet ud i 2022.

For få dage siden forklarede miljøminister Lea Wermelin i Bornholms Tidende, at alle kommuner i Danmark skal sortere ens, hvis ressourcerne skal genanvendes, og Bornholm er en af de kommuner i landet, som endnu ikke sorterer særlig meget affald.

Flere danske kommuner har implementeret sortering af husholdningsaffald ude hos borgerne, der selv lægger mad- og restaffald, plast, papir, metal og glas i de rette spande, som leveres af kommunernes renovationsselskaber.

Det var et stort flertal i Folketinget, som i 2020 vedtog en lovpligtig indsamling af affald, som betyder, at det er forbrugerne selv, som skal stå for sorteringen af husaffaldet.

Fynboerne vil ikke affaldssortere plast

10 fynske kommuner går skridtet videre med deres modstand på den del i den lovpligtige affaldshåndtering, som berører forbrugerne med hjemmesortering.

Derfor søger de om dispensation, så borgerne kan ’nøjes’ med at kaste plast og drikkekartoner væk som restaffald. I stedet for ønsker de en sortering foretaget af maskiner.

Poul Juul Hansen er konsulent i Odense Renovation, der i et fælles fynsk initiativ med andre kommuner og forsyningsselskaber, er gået sammen om en ansøgning til Miljøstyrelsen. De fynske samarbejdspartnere ønsker at udbyde en opgave på bygning af et finsorteringsanlæg centralt beliggende på Fyn og har for nylig været til møde med Miljøstyrelsen.

– Vi ved relativt sikkert, hvad det koster at bygge et anlæg, som kan sortere på det tørre restaffald. Et finsorteringsanlæg vil have en udsorteringsgrad af al plast på 80 procent, siger Poul Juul Hansen.

Jeg kan ikke se, at borgerne skal sortere, når maskiner er meget bedre til det

Poul Juul Hansen, konsulent, Odense Renovation

– Jeg kan ikke se, at borgerne skal sortere, når maskiner er meget bedre til det.

– I Holland og Norge er man gået bort fra kildesortering, og Sverige er på vej, fortæller han.

Lidt uden for Oslo ligger et af verdens mest moderne og avancerede eftersorteringsanlæg, RoAF. Anlægget er specielkonstrueret i at sortere madaffald og plast ud af husholdningernes restaffald til genanvendelse.

Det fuldautomatiske sorteringsanlæg er det første i verden i at håndtere husholdningsaffald uden manuel arbejdskraft og i en kvalitetskontrol af genbrugsmaterialet.

Stor forskel i danske kommuner på indsamling af plast

I Københavns Kommune er indsamlingseffektiviteten på plast nede på 20 procent. Og en af de bedste kommuner er Albertslund, som er oppe på 50 procent i deres kildesortering, fortæller Poul Juul Hansen.

En af de dyreste omkostninger i affaldssortering, ligger i indsamlingen af borgernes affald. Det koster både penge og er dårligt for miljøet, når biler fra renovationsselskaber skal tømme kvart eller halvt fyldte affaldscontainere.

Netop Alberslund Kommune har haft succes med at tænke i andre tekniske løsninger.

Selvom kommunen ligger i den høje ende i sortering af affald, så har man også sat censorer på 250 containere, som sender en melding til renovationsfirmaet, når den er fyldt.

Forsøget blev sat i værk i januar 2021 og seks måneder efter indførelsen af censorsystemet, er der nu 70 procents færre tømninger og mindre CO2-udledning fra skraldebilerne. Kommunen er i overvejelse om at gøre forsøget til en permanent løsning.

Reaktioner på Facebook

Uddrag af kommentarer fra Bornholms Tidendes Facebook under artiklen, hvor miljøminister Lea Wermelin forklarer stigningen i affaldssorteringen, som endnu ikke er rullet ud blandt borgerne på Bornholm.

Heidi Burgedahl:

Det her er bare ikke godt nok, Lea!

Du skriver, at det er indviklet. For os bornholmere er det ret enkelt og brutalt. En ekstra regning på 1380 kr om året.

Steen Gornitzka:

Det for tyndt. Jeg har ikke en eneste gang hørt LW fortælle at der er større start udgifter. Det er spin, uærligt og politisk "selvmord". Hvornår lærer de politikkere at løgnen altid indhenter dem. Vi havde sikkert købt sandheden eller ihvertfald måtte acceptere den uden denne diskussion.

Lis Engell:

Der må da findes en maskinel sorteringsmetode. Alle de bøtter kommer ikke til at virke, vi kan ikke finde ud af det. Hvorfor skal vi bruge så mange penge på, så dumt et forsøg. Det fylder, det er grimt, det er besværligt og virker så dumt.

Søren Pind:

Kan godt være, at man ikke kan gøre alting på en gang. Men hvorfor kommer afgiftsstigningerne altid først?

Jonathan Marker:

Hun burde satma' skamme sig. Vendekåbe af rang.

Peter Bredahl Paulsen

Hun har jo løjet overfor bornholmerne. Hun vidste udemærket at en stigning på 55 kroner aldrig ville holde. Det vidste alle, alligevel sagde hun det. Bornholmerne må spørge sig selv om hvad Lea egentligt har gjort for os i den tid hun har sidder i folketinget. Jeg kan ikke komme på noget positivt, men der er dog en del dårlige sager efterhånden. Og hun går mere op i landspolitik, end at sikre bornholmeres interesser.

Elle Margrethe Lund:

Vågn op Lea, vi skal ikke betale en krone før den dag det hele fungerer.

Håber du tager fat i det her, endnu en møgsag, brug hovedet det har aldrig skadet med sund fornuft.

Han Mortensen:

Jeg mener heller ikke, at 7-9 skraldespande er vejen frem. Forbrugeren skal kildesortere i poser med forskellige farver, som kommer i den samme spand. Og så sortere man automatisk på posernes farve.

Kristian F. Berner:

Der er mange "måske", "sandsynligvis" og ikke mindst "håb". Jeg tror I skal tage fat i ministeren igen og stille de samme spørgsmål. Det lykkedes hende overhovedet ikke at svare konkret på et eneste af dem. Der er vel ingen der tror på at det bliver billigere i takt med at kravene stiger? Citatet her siger meget:

"Mit allervigtigste budskab er, at man er med til at gøre en forskel – samtidig håber jeg, at det bliver billigere, end det er nu."