Wermelin om voldsom prisstigning: Affaldsgebyr vil blive justeret nedad

Forbrugerne både på Bornholm og andre steder i landet er oprørte over de store prisstigninger næste år på at få hentet affald. Miljøminister Lea Wermelin (S) forventer dog, at prisen vil gå ned, når der indføres producentansvar, og en større del af affaldet bliver genanvendt.

– Det er en kæmpeomstilling, vi er i gang med. Derfor kan vi ikke gøre alt på præcis samme tid, siger miljøminister Lea Wermelin (S) til Tidende om den omlægning af affaldshåndteringen, der er på vej.

På Bornholm har borgerne allerede fået regningen. Gennemsnitligt stiger prisen for renovation til næste år 1.300 kroner for en bornholmsk husstand.

Den ekstra udgift skyldes, at alle kommuner fremover skal sortere deres husholdningsaffald i ti slags skrald, der skal i hver sin beholder fordelt på tre-fire skraldecontainere. Det er del af en klimaaftale, som et bredt flertal af Folketinget vedtog sidste år.

På forhånd havde ministeren meldt ud, at de nye skraldeordninger i gennemsnit for en husstand ville koste omkring 50 kroner ekstra om året i 2030. På Bornholm og i flere andre kommuner er stigningen dog milevidt derfra, og det har på Bornholm fået blandt andet Ældrerådet og Ældre Sagen til at advare om, at så stor en stigning er svær at betale for pensionister og førtidspensionister.

Kan du forklare en pensionist på Bornholm, hvorfor de skal betale så meget mere?

– Danskerne er nogle af dem i Europa, der smider mest affald ud. Når vi skal genanvende mere, skal affaldshåndteringen være mere strømlinet og alle skal sortere i de samme ti fraktioner. Tidligere har de 98 danske kommuner sorteret på mange forskellige måder, men hvis ressourcerne skal genanvendes, skal der sorteres ens, siger Lea Wermelin.

Men hvorfor skal det være så meget dyrere på Bornholm at gøre det, end det beløb, der er meldt ud som en gennemsnitlig udgift?

– Vi beder danskerne om en stor opgave. Bornholm har ikke sorteret ret meget. Samtidig er de 55 kroner, der er nævnt som den gennemsnitlige prisforhøjelse, en ren faglig beregning. Den er udregnet på hele værdikæden, på hele landet og på, hvad det vil koste i 2030. I dag er det for en del af skraldet dyrere at genanvende det, end at forbrænde det. Men vi SKAL genbruge.

Men hvad er det, som gør det så meget dyrere på Bornholm?

– Jeg kan godt forstå, at det virker voldsomt. Det skyldes blandt andet også det konkrete udbud på affaldshåndteringen på Bornholm, hvor vi går fra få affaldsfraktioner til mange, siger Lea Wermelin.

Vil den stigning som de bornholmske borgere har fået, så være helt fast frem til 2030?

– Nej, ikke nødvendigvis. Jeg er utrolig optaget af, at gøre ordningen så billig som mulig for bornholmerne. Men det er vigtigt for mig at sige, at der er behov for, at vi sorterer og genanvender. Men imellem aftalepartierne har vi også aftalt omkostningsreduktioner, der i gennemsnitstal svarer til den gennemsnitlige prisstigning, forbrugerne nu har fået.

Her skal der findes penge

– I dag har borgerne fået en regning, men der mangler de ting, som trækker den anden vej. De udgifter, der er nu, er ikke det endelige sted, prisen ender. Men det er utrolig komplekst, siger Lea Wermelin.

Hun fremhæver især, at der senest den 1. januar 2025 skal være indført en producentansvarsordning. Og at hun forventer, der kommer penge ind i ordningen ved videresalg af affald.

– Vi har talt om i 16 år at komme i gang med det her, hvor det ikke er blevet til noget. Nu er vi i gang. Det er mange forandringer. Det er svært og kræver meget, men man kan ikke se det fulde billede endnu, påpeger ministeren.

– Det bliver en kæmpeforandring, når producenterne skal overtage regningen for at hente og genanvende emballage. Det vil give et incitament til at producere emballage, der kan genanvendes, og det vil trække affaldsgebyret ned, siger Lea Wermelin.

Hvorfor har I ikke meldt mere klart ud, at det i nogle kommuner ville blive langt dyrere end den gennemsnitlige beregning?

– Jeg synes, der har været ret meget diskussion om det. Jeg synes heller ikke, jeg som minister kan gøre andet end at stå på det faglige grundlag, siger Lea Wermelin, som også slår fast, at ministeriet fortsat står fagligt på mål for beregningen.

Tror du ikke, I havde mødt større forståelse for pris-stigningerne, hvis I havde meldt mere klart ud fra begyndelsen?

– Jeg er optaget af, at vi i den grønne omstilling lytter, at vi gør det så billigt som muligt, og at vi stadig når de grønne mål. Nu rykker vi endelig, men vi skal også være lydhøre. Vi kommer til at følge de gebyrstigninger, der sker ude i kommunerne, tæt, og kommer til at evaluere på ordningen.

Hvad betyder det for pensionisten på Bornholm, at I vil følge det tæt og evaluere?

– Man skal vide, at vi – i aftalekredsen – er optaget af at gøre det så billigt som muligt. Vi er optaget af alt det, der trækker i den anden retning, siger ministeren og peger igen på producent-ansvaret.

Hun forventer, at når det er indført, vil det sammen med besparelser i affaldshåndteringen betyde, at affaldsgebyrerne vil falde med minimum gennemsnitligt det samme, som den gennemsnitlige stigning, der er beregnet.

– Mit allervigtigste budskab er, at man er med til at gøre en forskel – samtidig håber jeg, at det bliver billigere, end det er nu.

Forslag til besparelser er klar

Konsulentfirmaet Deloitte var allerede i april i år klar med en analyse af kommunal håndtering af husholdningsaffald i forbindelse med implementering af "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi".

I planen, som Tidende har set, er redegjort for "effektiviseringspotentiale i sektoren". Altså beregninger af, hvordan der kan spares i affalds-sektoren, når alle kommuner har indført sortering i præcis de samme ti kategorier. Af analysen fremgår, at det forventes, at der kan spares 225 til 600 millioner kroner om året på affaldsordninger og genbrugsstationer. Skønnet er dog med mange forbehold. Muligheden for besparelser er endnu ikke ført ud i livet.

Analysen er lavet. Hvornår tages der stilling til, hvordan man kan spare på håndteringen af skraldet og dermed måske gøre det billigere for forbrugerne?

– Det er rigtigt. Det vil ske hurtigst muligt, og vi arbejder på højtryk, siger Lea Wermelin.

Hvordan vil borgene kunne mærke, hvis der spares penge?

– Kommunerne må ikke tjene på affald. Hvis det bliver billigere at håndtere affaldet, så vil affaldsgebyret blive justeret nedad. Præcis hvor meget kan være svært at sige, siger ministeren.

Hvorfor er man ikke længere fremme med besparelsesdelen, når man allerede har sat gebyrerne op?

– Det er rigtig store skruer, der skal skrues på. Meget af det er dækket af EU-regler, eksempelvis producentansvarsordningen, så sorteringsdelen kom først. Det er en kæmpe øvelse både i Danmark og i EU. Til gengæld bliver det en reel påvirkning af den måde, vi genanvender på, fordi vi får fælles regler. I Danmark er vi samtidig foran, for at skabe grønne job og genanvendelsesindustri.

Har I været for tidligt ude?

– Det vil altid være den diskussion om hønen eller ægget. Vi har talt om det her i 16 år. Vi har ikke før taget det store skridt, og vi har ikke før leveret til borgerne, at de kunne komme i gang med at sortere deres affald. Nu er vi i gang. Det er bøvlet, og det er også dyrere, men der er som sagt også noget, der trækker i den anden retning.

Men det ændrer ikke på, at det nu og her stadig er meget dyrt for en pensionist på Bornholm?

– Det forstår vi, og vi gør, hvad vi kan for at trække i anden retning, siger Lea Wermelin igen med henvisning, til de tiltag, der kan bringe udgifterne ned.

Har I tager højde for at den obligatoriske sorteringsordning er dyrere i landkommuner, og dermed koster borgerne her mere?

– Jeg synes, det er vigtigt se på, at noget trækker i den anden retning, samtidig er vi utrolig opmærksomme på, at vi skal have en socialt retfærdig omstilling.

Men er I opmærksomme på de her grupper?

– Vi skal følge udviklingen i kommunerne og evaluere på det, og der vil det selvfølgelig indgå. Som jeg hører de ældres organisationer handler det dog også om, at de også er presset af, at der er højere udgifter på andre områder.

Om fem år – affaldskurven er knækket

Hvordan forventer du, at skraldeområdet ser ud om fem år?

– At alle sorterer ens i ti fraktioner, at vi genanvender mere af vores affald – også i Danmark. At producentansvaret er på plads, og producenterne i højere grad udvikler nye emballagedesign, hvor de arbejder på at undgå, at emballage skal afbrændes efter brug, men i stedet kan genanvendes. Og jeg håber, at den enkelte oplever, at man er med til knække affaldskurven.

Er du ikke bange for at de uklare udmeldinger, der har været om omlægningen, skaber modvilje og modstand mod de gode tanker?

– Jeg kan godt generelt være bekymret, selv om vi står på et historisk grønt mandat, fordi den grønne omstilling er svær, når det bliver konkret. Men det vigtigste budskab er, at vi tager indvendingerne om prisen alvorligt. At det er en utrolig kompleks øvelse, vi er i gang med, og at vi skal løfte vores del af ansvaret.

Derfor skal du betale nu

Udover chokket over den store prisstigning for at få håndteret skrald, forstår mange borgere heller ikke, hvorfor de allerede fra januar skal betale for at få hentet sorteret skrald, når ordningen på Bornholm slet ikke er indført endnu. Bofa har meddelt at man ikke kan nå at være klar med nye affaldscontainere og nye skraldebiler fra januar. Borgerne frygter derfor at ordningen bliver endnu dyrere i 2023, hvor den er fuldt indført og gælder for et helt år.

Men ifølge Jens Hjul-Nielsen vil der ikke ske yderligere prisstigning, og det skyldes, at der i 2022 er ekstra udgifter til at etablere alt det nye.

Selskabet HCS står fra årsskiftet for indsamlingen af skrald på Bornholm.

– I forbindelse med det nye udbud af affaldsindsamling, der blev vundet af HCS, blev alle tilbudsgivere bedt om at afgive to priser: En for den første periode indtil alle køretøjer og øvrigt materiale er leveret, hvor der stadig indsamles efter de gamle ordninger; og en efter igangsættelse af de nye ordninger med indsamling af 12 affaldsfraktioner. Den første periode er meget kort (6 til 10 måneder) og den anden meget lang på ca ni år. Den høje pris i den først periode skyldes sandsynligvis, at der er en del engangsudgifter, der skal afskrives af virksomheden på få måneder (f.eks. ruteplanlægning, opstart, transport af renovationskøretøjer og andet udstyr til Bornholm etc). Der bliver således reelt ikke nogen stor forskel på prisen i den første og den anden periode, siger Jens Hjul-Nielsen.

Han oplyser, at prisen for 2022 er udregnet som ni gange månedsprisen i den første periode plus tre gange månedsprisen i den anden periode. I 2023 og de følgende år vil prisen blive 12 gange månedsprisen i den anden periode.

– Der er således ikke nogen forventning om yderligere prisstigninger i 2023 ud fra, hvad vi har kendskab til i dag bortset fra almindelige inflationsreguleringer, siger Jens Hjul-Nielsen, som også fremhæver, at kommunalbestyrelsen valgte det billigste tilbud beregnet over hele kontraktperioden på knapt ti år. Alle alternative løsninger havde således været markant dyrere for bornholmerne, siger han.

Hele udgiftsstigningen skal gå til indsamling og behandling affaldet.