Som ko ætte tjyr

I denne uge afslutter vi vores miniføljeton om køer i bornholmske ordsprog og talemåder. I sidste uge var der fokus på koen som giver af mælk og som et knap så begavet og belevent væsen. Det er imidlertid ikke de eneste temaer, der kommer frem i ordsprogene og talemåderne.

Som på rigsdansk kan man tale om, at der ikke er nogen ko er på isen (hvis der ingen fare er på færde), men udsagnet kan også udvides ved at sige:

- Dær e ijnnen ko på izijn, så læjnne rompan e på tâged.

Eller med en anden variant:

- Dær e ijnnen ko i dammijn, så læjnne rompan hæjnner i tâgfæstan.

Koen (og tyren) indgår også i en række ordsprog, der fokuserer på lysten til det modsatte køn. Eksempelvis hedder det:

- Hon e som ko ætte tjyr (hun er altså ‘karagaln’).

- Hajn e som tjyr ætte ko (han er altså ‘sjörtagalijn’).

- “De’d e mæjnneskelit”, sâ konn, då koen hon va tjyragaln.

Mere overført kan ‘tjyragaln’ bruges om en vanskelig situation, når man siger:

- Nu e hon forlade/forlaske mai tjyragaln!

I det hele taget er der jo tale om overført brug i mange af ordsprogene og talemåderne, som i virkeligheden sigter på mennesker eller andre forhold. Det har vi allerede set flere eksempler på, og det er også tilfældet i de følgende:

- Dær e flera brågua kjör ijn præstens (andre har mage til).

- Ded e ønte dæjn bæsta koen, dær kommer i saltarakâred (man skiller sig først af med det ringeste).

- Di e som to rö kjör (de er altid enige, holder altid sammen). Man kan også sige: Di rö kjörna stikka ømmer hâuden sammen.

- Hâr ejn bâra koen, får ejn nokk klawnijn (har man blot det vigtigste, får man nok resten).

- Dæjn koen, hon ska hâ et lânt töreslaw (om den arbejdsivrige).

- Kallijn lær å koen.

- Kujllu [hornløs] ko kajn âu stånga (om fattigfolk, der ikke lader sig alt byde).

- Kujlu ko e rappast te å stånga (om trættekære).

- Dæjn koen kommer âu te bys, som går bâgarst i kovveled.

- Når én ko bizzar, bizza di ajle.

- Koen får mæn græza, vår ejn hâr törad ’na (man må blive, hvor man er sat).

- Koen sawnar ønte sin rompa, forrijn hon hâr møst ’na (om tabet af noget, der er for sent at erstatte).

- Dæjn dâjn kajn komma, når koen hâr sin rompa behâu (at man har noget at forsvare sig med).

- Gammel ko hâusar ønte, a hon hâr vad kall (de ældre glemmer, hvorledes de selv var, da de var børn; siges også om den, der har glemt, at han er kommet af ringe stand).

- Koen brölar mænn for sit æda (om den, der kun har sans for legemlig føde).

- Ejn kajn’te få ko å hannem, dær ijnnen ko hâr.

- Koen ska nok sæl hita vai te oljan (vandtruget).

- Ejn kajn driva en ko te oljan, mæn ønte nö ’na te å drikka.

Det sidste spiller jo på, at koen kan være et ganske egenrådigt dyr, hvilket går igen i det følgende (rimede) ordsprog:

- Ko, so å kvijnna e ønte nømma å tvijnna.

Og nu vi er i gang med rimene, kan det nævnes, at vogterdrengene i gamle dage undertiden sang det følgende rim til køerne for at få dem til at bisse:

- Rompan i hoiden å bizzan på boiden [dvs. på landet i modsætning til byerne], trrr, bizz! Rompan i væred å bizzan te kjæred, trrr, bizz!

Men køerne kan såmænd bruges i kommentarer i flere andre situationer. Er nogen falsk, kan man for eksempel kommentere det ved at sige:

- Falska Blakka slikkada sijn kall (den blakkede ko – trællen Blakke forrådte Knud den Hellige, da han blev dræbt).

Og er en mand meget lille, kan man ironisk sige om ham:

- Hajn e så stor, a hajn kajn stå på en kjita å kjøssa/slikka koen i rawen.

Pladsen tillader ikke meget mere, så lad os runde af med en lille gåde:

- “Hâr du nântid sett en ko me hâud i bæggje ænna?” – “Naj!” – “Så hâr du alså allri sett en ko å kalla!”

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk