Solhverv og cirklerne i Nørreskoven

NATUR

Mandag den 21. december er året korteste dag, vintersolhverv. Efter den dato tiltager dagens længde en lille smule, selv om det ikke bemærkes. I oldtiden var solhvervet en stor begivenhed, der blev holdt med store ofringer og mængder af mad og drikke. Romerne havde mange århundreder før Kr. fødsel deres solhvervsfest den 25. december, og allerede år 336 brugte den katolske kirke samme dato for Jesus fødselsdag med et religiøst indhold.

I den nordiske bronzealder for 3.000 år siden holdt man ligeledes solhvervsfester. Ved bopladsens hellige sten blev der indhugget sole, solkors og skibe, da de kom sejlende i med solen – og bronzen fra syd.

På Nordbornholm er der fundet store mængder af flade sten med indhuggede billeder af sole og skibe. Der enten vender stævnen mod solopgangen eller solnedgangen på helt bestemte datoer i løbet af året. Det var ikke kristne datoer som jul, påske og pinse, men vigtige tidspunkter for et naturfolk for 3.000 år siden. Det kunne være vintersolhverv, kyndelmisse, forårsjævndøgn, midsommer og efterårsjævndøgn. Eller tiden for markernes såning og den senere høst. Man havde ikke et skiftsprog, deres kalender var en billedbog.

De mange helleristninger kan ses på turen ad cirkelstien gennem Nørreskoven og de åbne græsmarker.

Turen udgår fra parkeringspladsen ved Moseløkke Stenbrud mellem Sandvig og Hammershus. Det er en nem vandretur, selv om noget af ruten foregår uden stier på de åbne arealer. Området afgræsses af kvæg. Hunde skal holdes i kort snor.


Vandreturen

Fra parkeringspladsen følges grusvejen forbi den smukt beliggende gård med navnet Hammersholm. Stuehuset er fra 1700-tallet, de andre bygninger yngre, og oprindeligt blev gården anvendt som ladegård til Hammershus. I vore dage ejes gården og området af Staten og forvaltes af Naturstyrelsen. Markerne er forpagtet ud til afgræsning med kvæg.

Efter gården deler vejen sig. Til højre fører vejen til stenbruddet og Stenbrudsmuseet ved Moseløkken. Stien mod venstre fører gennem området til til Nørreskoven og derfra ud til markens mange kulturminder.


Russersletten og Ostanovka

På højre side af stien ses spor af ældre stenbrud, og mod venstre kommer et åbent terræn med klipper og gamle egetræer. Stedet kaldes stadig for Russersletten. Efter det russiske bombardement af Rønne og Nexø den 7. og 8. maj 1945 besatte de Bornholm i 11 måneder med 7.000 mand. De havde primitive lejre over hele øen, den nordligste blev kaldt Octahobha. Oversat til dansk blev stedet senere kaldt Ostanovka.

Deres lejr var et andet sted i området. Deres mange medbragte heste havde de anbragt i en stor indhegnet fold, der stadig kaldes Russersletten. Ved den lille sø til venstre for stien fik hestene vand,og man kan stadig se cementen af kanten fra truget.

Den første cirkel

Ved en mindre lysning ses til venstre den første cirkel omgivet af et egetræ. Det er ikke et tilfældigt sted. Herfra er en smuk udsigt over Hammerknuden, de andre cirkler findes ude på de åbne marker. Hvis man følger de gule mærker til venstre, fører ruten gennem Nørreskoven og endnu flere gamle stenbrud.

Skoven består af plantede gamle bøgetræer, selvsåede avnbøg og flotte egetræer. Ved fugtige lavninger ses elletræer. Kort efter ses en stor gravhøj til venstre for stien. Den kaldes i dag for Anebjerg Høj. Gravhøjen blev anlagt på det højtliggende sted i bronzealderen, hvorfra man havde udsigt over havet og de sejlende skibe.

Via en låge i hegnet fører stien ud over markerne. Mod venstre ses den anden og meget store cirkel af træ. Derfra fører en sti mod venstre til Sandvig og helleristningerne ved Madsebakke. Mod højre kommer cirkel nummer tre – den sidste der er omgivet af en flad sten. På oldnordisk blev flade sten kaldt ”heller”. Når man med en anden sten eller genstand lavede forskellige motiver, blev det kaldt en helleristning.


Der er tusindvis af helleristninger

For indtil fem år siden var der fundet 65 flade sten med utallige forskellige helleristninger. I dag har man funder endnu flere. Nogle er blevet afmærkede og opmalede, andre er svære at få øje på. Det er meningen, man selv skal gå på markerne og finde motiverne. Der er flest sten med såkaldte skåltegn, små runde fordybninger i klipperne. Måske skal de forestille nattens stjerner, eller et frugtbarheds tegn. Alle skibene har deres stævne vendt mod enten solopgangen eller solnedgangen på bestemte tider af året. Der er ligeledes runde sole og hjulkors, fodaftryk af mennesker samt skibe med solen foroven og mennesker på dækket.

To steder har man fundet billeder af heste, en af dem med et rundt skåltegn under bugen, så måske var hesten gravid. Under alle omstændigheder havde folk en mening med deres budskab, bronzealderen var ikke kedelig, men budskabet skal læses i en billedbog.

Hjemturen

Efter den markløse vandring mod højre ses en låge i hegnet ved skoven. Via den kommer man frem til vejen og Moseløkke Stenbrud. Efter et kort syn på det store stenbruds ar følges vejen til højre, og kort efter er man tilbage ved turens udgangspunkt.

God tur.

 

 

Fakta om Nørreskoven

Nørreskoven ved Hammersholm er en forholdsvis ukendt lokalitet på Nordbornholm. I dag har fonden Real Dania i samarbejde med Naturstyrelsen lavet en sti gennem skoven til markernes mange helleristninger. Den kaldes for cirkelstien, da man samtidig med svære træplanker har lavet tre store cirkler som fine bænke. Den runde form skal være et symbolsk billede på helleristningernes solmotiver. Ved den sidste cirkel er der skabt en forbindelse til stien mod Sandvig og helleristningerne på Madsebakke.