Søren Pind: 'Tingene bliver mere og mere sære'

PINDS PERSPEKTIV

Nu gælder det børnene. De skal ikke længere – alt afhængig af, hvem de er – frit kunne vælge gymnasium. På øen giver det sig selv – der er kun det samme. Sammenlagt. En skam for studiemiljøet – der var noget særligt over Søborgstrædet. Men det er klogere hoveder end mit, der har udtænkt det.

De samme hoveder har nu tænkt, at man i det øvrige land skal tvangsfordele elever. Børn med etnisk baggrund. Og børn af velhavende forældre. De vil i fremtiden kunne opleve, at deres venner kan vælge noget, de ikke må. Hvordan de stakkels forældre skal kunne forklare det, det er en svær sag.

For hvad skal man sige? Som etnisk dansk har familien inden for slutningen af det 20 århundrede eller begyndelsen af det 21. valgt at komme til Danmark. I stadig stigende grad samles den politiske opfattelse om, at kommer man til Danmark som fremmed med henblik på at blive, må forventningen være, at man bliver dansk. I al sin bredde. Der forestår altså en opgave for at blive en del af det danske samfund. Inden for den ramme må man acceptere, at der for eksempel af netop integrationsårsager kan blive grebet ind og sikret, at man faktisk møder det danske samfund og ikke etablerer et udenlandsk parallelsamfund.

Men regeringens bemærkelsesværdige logik er, at også velhaveres børn nu skal busses rundt. En sær logik. For hvor netop logikken i forhold til indvandrere er krystalklar, savner det enhver logik, at man skal sende børn langt væk, fordi deres forældre er velhavende. Hvilket problem udgør de?

Det interessante er, at her ser vi netop prisen for Socialdemokratiets og De radikales uansvarlige flygtningelov fra 1983. Nu er det tydeligt, at også andre end dem, der skal integreres, ikke bare kan vælge, men skal betale en pris for, at så mange udlændinge så hurtigt blev lukket ind i landet dengang – en arvesynd.

Regeringen tror angiveligt, det er smart at ramme udlændinge og ”de rige”. Men spørgsmålet er, om det virkelig er en logik, der har rod i almindelige dansk tankegang? Jeg plejer for morskab at sige, at Danmark er det eneste land, hvor misundelsesdriften er stærkere end seksualdriften. Men er det egentlig stadig sådan? Jeg tror det faktisk ikke. Generelt er der en erkendelse af, at folk, der er velhavende, også er det, fordi de har gjort det godt. Tænk Barslund, Studsgaard, Jensen – er det sådan, at vi på Bornholm misunder menneskene bag virksomheden og leder efter måder at genere dem på? For det er jo logikken. Der er ingen andre grunde til at udtage særligt velhavende menneskers børn. De har ikke en integrationsopgave. De forvolder ingen skade eller udfordringer i forhold til dansk kultur. Og så alligevel. Jeg tror ikke, bornholmerne ser disse mennesker som skadelige. Men derimod som gavnlige.

Regeringen er for smart. Minkavlere. Bankdirektører. Velhaveres børn. Alle betaler i længden en pris for regeringens særudvælgelse af mål, som den ellers forestiller sig, vinder genklang i befolkningen. Jeg tror, de gør regning uden vært. Og er ved at give oppositionen et punkt at samle sig om. Og angribe regeringen ud fra.

Søren Pind

Skriver hver anden uge Pinds perspektiv på tidende.dk.

Den tidligere Venstre-politiker er i dag arbejdende bestyrelsesformand i firmaet Danish Cyber Defence, der bekæmper cyberkriminalitet.

Han har tidligere været justitsminister samt uddannelses- og forskningsminister i Lars Løkke Rasmussens regeringer.

Han er født i 1969, som søn af Torben og Jytte Pind, der i dag bor i Bølshavn.