Snarere oplever vi, at kommunalvalget nærmere sig og der er brug for, at det ser ud af noget. Så nu…
Det er i grunden en skam. For man kan se, hvad folkemødet har gjort ved Bornholm. Man kan se, hvad den genopfundne madkultur, de dygtige handels- og produktionsfolk inden for fødevareindustrien har skabt gennem de seneste år. Man kan se det på husene – de er blevet pæne igen.
Rigtigt liv i landdistrikterne skaber man kun, når rammerne for at skabe noget – selv – er tilstede. Ikke ved at placere uddannelsespladser, man håber folk bruger, og arbejdspladser, der ikke har sammenhæng til den enkelte landsdel eller kommune. Det er forskellen på Rønne og Nexø. Nexø er ikke administrationsby og er ved at komme på fode igen, fordi man finder på, skaber, bygger, tilbyder. Tag tøjhandlen på torvet, der byder sig til også i Svaneke. Eller Achtung, der også har en filial (!) i Rønne. Der sælges til hele Danmark herfra. Tejn er også interessant med bryggeri og en havn, der står foran en ny tid. Det næste spændende på øen sker her, tror jeg.
Hvor ville det dog være glædeligt, hvis politikerne faktisk lavede en grundstrategi, der tog udgangspunkt i, hvad der rent faktisk er i lokalsamfund og egne – klynger – og understøttede dem. Gjorde uddannelserne efterspørgselsdrevne. I Schweiz kan man ikke få en faglig uddannelse uden at have et job – og så indretter samfundet uddannelsen efter det, den enkelte og den pågældende virksomhed, der har givet jobbet, har brug for. Alt sammen efter 9. klasse. Det er et tilbud, 75 procent af den schweiziske arbejdsstyrke gør brug af. Håndværkerfagene er mere respekteret end de akademiske fag. Tjener mere. I Danmark gør vi det omvendt. Gid man ville afprøve det her på øen. Som man gjorde det med kommunalreformen i sin tid.