Søfartsstyrelsen lavede nye procedurer efter hændelse mellem Express 1 og 2

SØFART

Søfartsstyrelsens første rapport om hændelsesforløbet, da Express 1 og 2 natten mellem den 4. og 5. juli var på kollisionskurs, blev som tidligere omtalt i Bornholms Tidende færdig den 7. september 2020 og konkluderede, at der ikke havde fundet overtrædelse af søvejsreglerne sted.

Men efter en ny gennemgang af sagen ændrede styrelsen torsdag den 19. november kurs og besluttede alligevel at indgive politianmeldelse – og for nylig oplyste Bornholms Politi, at to personer – en fra broen på hver af de to færger – havde fået bøder for netop at overtræde søvejsreglerne.

At Søfartsstyrelsen alligevel foretog politianmeldelse skyldes blandt andet en kritik af Jan Askholm, som er ekspert på området, og som i Bornholms Tidende påpegede, at der formentlig var blevet begået fejl under navigeringen af de to skibe.

Bornholms Tidende har pr mail stillet Søfartsstyrelsen nogle spørgsmål, blandt andet:

Tidligere vicedirektør i Søfartsstyrelsen Niels Wammen-Jensen oplyste den 20. november sidste år til Bornholms Tidende, at da Søfartsstyrelsen besluttede at gå hele sagen efter igen, kunne den konstatere, at der var nogle farvandsovervågningsdata, som burde være indgået i vurderingen i første omgang, som ikke gjorde det. Hvordan kunne det ske, at Søfartsstyrelsen ikke inddrog alle nødvendige data til den første rapport?

Dertil svarer styrelsen pr. mail:

"Som tidligere forklaret, så er der begået fejl i den indledende sagsbehandling i styrelsen, hvor der i denne sag var et for snævert fokus på dele af det samlede hændelsesforløb, hvilket førte til, at der ikke blev gennemført en tilstrækkelig analyse af AIS-data og skibets VDR-data (voyage data recorder – skibets "sorte boks"). Dette førte i første omgang til en fejlvurdering af hændelsen i sin helhed".

Det kan her tilføjes, at man må formode, at styrelsen rent faktisk havde nogle af disse date ved hånden, for det fremgår af Søfartsstyrelsens første rapport, at den i en mail allerede den 6. juli 2020 af Bornholmslinjen udbad sig blandt andet "VDR-data fra begge skibe dækkende hele den pågældende sejlads (inkl. afgang og ankomst)".

AIS står for "Automatic Identification System", som er et maritimt radiosystem til automatisk identifikation af skibe og andre enheder i forbindelse med søfart. Det fungerer ved, at fartøjer, som er udstyret med en AIS-radiotransponder, med mellemrum udsender en digital radiobesked på et reserveret VHF-bånd.

I sit svar til Bornholms Tidende skriver Søfartsstyrelsen endvidere, at "i forhold til dit spørgsmål vedr. sagens interne forløb i Søfartsstyrelsen, kan vi kun medgive, at det har været utilfredsstillende", samt at "forløbet har medført, at vi har set på vores interne procedurer for behandling af hændelser til søs. Det har bl.a. ført til, at der nu er en klar procedure for indhentning og analyse af AIS-data og VDR-data".

En screening

Bornholms Tidende har forelagt Jan Askholm, som er studierektor på Simac og underviser i søvejsreglerne, Søfartsstyrelsens svar og spurgt, om ikke det er underligt, at styrelsen ikke allerede i første omgang gennemanalyserede både AIS- og VDR-data. Han finder imidlertid ikke undersøgelsesforløbet problematisk:

– Man laver jo en screening af den slags sager, hvor man har forskellige data til eventuelt at understøtte en grundlæggende idé om, at det er noget, man skal gå videre med, siger han.

– Men det har de altså i første omgang i Søfartsstyrelsen ikke fundet underbygget, og det er så den fejl, de erkender, de har begået. Jeg tænker, at der har været tale om en almindelig sagsbehandling – men selvfølgelig er der begået fejl, og det viser sig også med de to bøder, politiet siden hen har givet.

– Jeg tænker bare ikke, at der er noget kritisabelt i, at man ikke straks går i gang med alle data og behandler dem til bunds. Det er helt naturligt, og det er jo ikke en decideret rapport, der er lavet i første omgang. De hændelsesrapporter, der bliver lavet af opklaringsenheden, er langt mere tilbundsgående, og der bruger man alle data. Så det undrer mig ikke, at de i første omgang ikke fik analyseret de data, vi her taler om – men på den anden side er det da betryggende at få at vide, at de nu har ændret sagsbehandlingsprocedurer på baggrund af den her sag. Det er helt rimeligt, når man har fundet ud af, at undersøgelsen i første omgang viste sig at være utilstrækkelig, at man har tænkt over, hvordan man kan gøre det bedre næste gang, siger studierektoren.