Skole og kommune mødes om overbygning

| 11. NOV 2019 • 05:40
Af:
redaktionen

11. NOV 2019 • 05:40
Repræsentanter for Svartingedal Skoles skolebestyrelse og repræsentanter for kommunens skoleforvaltning mødes i denne måned.

Forældres ønske om en overbygning på skolen i Hasle var på Børne- og Skoleudvalgets møde onsdag i sidste uge.

Det fremgår af dagsordenen til mødet, at det kommende møde ”skal sikre, at der skabes en fælles forståelsesramme omkring de opstillede udfordringer ved at etablere en overbygning, før det vurderes økonomisk bæredygtigt, samt at indgå i en proces, hvor man i samarbejde kan forholde sig til Svartingedals ønske om at etablere en overbygning”.

Skolebestyrelsen på Svartingedal Skole sendte den 19. februar et åbent brev til kommunalbestyrelse om politisk opbakning til at udvide skolen, så den omfatter en overbygningsdel fra 7. til og med 9. klassetrin.

Kommunen har foretaget beregninger, der viser, at en overbygning på Svartingedal Skole ikke vil være økonomisk bæredygtig på nuværende tidspunkt. Det er en vurdering –og beregninger – som skolebestyrelsen er uenig i.

Udvalget tog på mødet sagen til efterretning.